Erhvervsstyrelsen går nu ind i sagen om millionvederlag til formanden for Jyllands-Postens Fond, Jørgen Ejbøl.
Det skriver Ekstra Bladet og Politiken på baggrund af en aktindsigt.
Styrelsen kræver, at Jyllands-Postens Fond skal redegøre for vederlag til fondens bestyrelse og bestyrelsen i Jyllands-Posten Holding samt bonus til fondens formand.
Desuden beder Erhvervsstyrelsen Jyllands-Postens Fond om at redegøre for ledelsesmæssige forhold i fonden. Den skal også redegøre for vederlag til formanden for JP/Politikens Hus.
Jørgen Ejbøl fik et eftervederlag på 2,1 million kroner, da han fyldte 75 år i februar.
Udbetalingen skete kort tid efter en større fyringsrunde og besparelser hos mediet. I efteråret nedlagde mediet 37 stillinger i forbindelse med en sparerunde. Størstedelen var redaktionelle stillinger.
Jørgen Ejbøl har tidligere fortalt til Politiken, at Jyllands-Posten har tradition for at give eftervederlaget, når fondens bestyrelsesformand pensioneres. Han fortsatte dog som bestyrelsesformand efter udbetalingen.
Ejbøl har siden betalt vederlaget tilbage.
Jyllands-Postens Fond ejer sammen med Politiken-Fonden JP/Politikens Hus, som er blandt de største medievirksomheder i Danmark.
I marts blev det meldt ud, at den daværende bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus, Peter Bartram, fratrådte grundet “uenighed om virksomhedens strategi”.
Siden 1. maj har Lars Munch siddet på formandsposten i JP/Politikens Hus. Det samme gjorde han fra 2014 til 2022.
Mens Bartram ifølge Politiken fik 950.000 kroner om året, skal Lars Munch have 2,5 millioner kroner om året.
Modsat i Politikens Fond fremgår det ingen steder, hvad bestyrelsesmedlemmer får i vederlag i Jyllands-Postens Fond, skriver Ekstra Bladet.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.