Finans

Trods geopolitisk uro : Ledigheden er uændret

Den geopolitiske usikkerhed i verden har ikke smittet af på ledighedsprocenten som er uændret i februar 2025 melder Beskæftigelsesministeriet.

Trods geopolitisk uro : Ledigheden er uændret
Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 20. marts 2025

Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at der var 87.400 fuldtidsledige i februar 2025. Det svarer til en ledighedsprocent på 2,9, som er uændret fra måneden før, selvom antallet af fuldtidsledige steg en smule med 600 personer.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen ser den fortsat lave ledighed som en mulighed for at hjælpe flere sårbare grupper ind på arbejdsmarkedet. Hun fremhæver især indsatsen Ungeløftet, hvor kommuner, virksomheder, organisationer og civilsamfund samarbejder om at finde løsninger for de omkring 43.000 unge, der hverken er i job eller under uddannelse:

“Vi skal bruge den her gunstige situation til at hjælpe de borgere, som er på kanten af arbejdsmarkedet, videre. Derfor er jeg glad for, at vi har igangsat Ungeløftet, hvor kommuner, virksomheder, organisationer og civilsamfundet går sammen om at skabe løsninger for de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse. På den måde får flere unge chancen for en plads i fællesskabet og på arbejdsmarkedet.”

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør de nyeste ledighedstal for marts 2025 den 23. april 2025.

Trump går i totterne på Powell: “Hans fyring kan ikke ske hurtigt nok”

Læs også: Trump går i totterne på Powell: “Hans fyring kan ikke ske hurtigt nok”

Renten sænkes: ECB frygter handelskrig

Læs også: Renten sænkes: ECB frygter handelskrig