Verdensbanken slår alarm: Iran-krigen kan blive økonomiens hårdeste chok siden covid

Verdensøkonomien har været igennem pandemi, krig, handelsuro og høj inflation. Nu advarer Verdensbanken om, at endnu et chok er ved at ramme.

Ifølge bankens nye prognose ventes den globale økonomi i år kun at vokse med 2,5 procent. Det er et fald fra 2,9 procent i hvert af de seneste to år og det svageste tempo siden covid-pandemien i 2020.

Årsagen er især Iran-krigen og de økonomiske følger af den kraftigt begrænsede trafik omkring Hormuzstrædet. Forstyrrelserne beskrives i rapporteringen om Verdensbankens prognose som et af de største forsyningschok i årtier.

Det rammer ikke kun olieprisen

Også gas, gødning og industrielle kemikalier er blevet dyrere, og det skaber pres på både rige og fattige økonomier.

“The global economy is not falling off of a cliff, but it has downshifted sharply and many developing economies are entering this shock with thinner buffers and fewer shock absorbers,” siger Ayhan Kose, Verdensbankens vicecheføkonom.

Særligt landene tæt på konfliktzonen står til at blive hårdt ramt. Kuwait, Irak og Qatar ventes ifølge Verdensbanken at få vækst tæt på nul i 2026. De Forenede Arabiske Emirater ventes at vokse med 2,4 procent, hvilket er mindre end halvdelen af det tempo, banken forventede før krigen.

For mange udviklingslande kan konsekvensen blive endnu mere langvarig. Verdensbanken advarer om, at 2020’erne kan blive et tabt årti for lande, der ikke længere haler ind på de rige økonomier.

USA står dog som et relativt lyspunkt. Amerikansk økonomi ventes at vokse 2,2 procent, blandt andet drevet af store investeringer i kunstig intelligens. Kina ventes at vokse 4,2 procent, ned fra 5 procent sidste år.

Men bag tallene ligger en dybere bekymring. Verdensøkonomien er blevet mere sårbar efter flere år med gæld, svagere investeringer, demografisk pres og handelsspændinger.

“The world economy is a lot less resilient today,”

siger Verdensbankens cheføkonom Indermit Gill.

Bankens hovedscenarie bygger på, at energi- og råvarehandlen i Mellemøsten normaliseres ved udgangen af juli, og at Brent-olie i gennemsnit lander på 94 dollar pr. tønde i år.

Hvis krigen fortsætter længere end det, kan billedet hurtigt blive mørkere. Verdensbanken vurderer, at olieprisen i så fald kan nå et gennemsnit på 115 dollar, mens global vækst kan falde til 2,1 procent.

Et endnu hårdere scenarie, hvor energichokket også rammer aktie- og obligationsmarkederne, kan trække væksten helt ned mod 1,3 procent.

Samtidig har mange regeringer mindre råderum end under finanskrisen og pandemien. Offentlige budgetter er allerede pressede, og høj gæld gør det sværere at reagere med store hjælpepakker.

Verdensbanken gør ifølge rapporteringen straks 50-60 milliarder dollar tilgængelige gennem eksisterende finansieringsinstrumenter. Hvis konflikten og de økonomiske følger varer ved, kan støtten skaleres op til 80-100 milliarder dollar over 15 måneder.

“Our job is to help countries steady the ship, keep reforms moving, and emerge stronger on the other side,” siger Verdensbankens præsident Ajay Banga.

Iran-krigen er dermed ikke kun en militær konflikt. Den er ved at blive en global økonomisk prøve, hvor energi, fødevarer, gæld og vækst mødes i samme chok.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.