Zuckerberg taler varmt om AI – men Wall Street kigger på regningen

Men selskabets seneste regnskab viser, at investorerne lige nu er mindst lige så optaget af udgifter, juridiske omkostninger og spørgsmålet om, hvornår AI-satsningen for alvor kan retfærdiggøre prisen.

Aktien faldt næsten 8 procent efter offentliggørelsen af regnskabet for andet kvartal. Det skete, selv om Mark Zuckerberg kort forinden havde været ude med en offensiv fortælling om en fremtid, hvor alle får adgang til personlig superintelligens.

Regnskabet ramte et ømt punkt

Meta landede en omsætning på 60,8 mia. dollar i kvartalet. Det var højere end analytikernes forventning på 60,23 mia. dollar.

Men indtjeningen pr. aktie skuffede. Den endte på 6,18 dollar mod en forventning på 7,14 dollar. Derfor flyttede investorernes fokus sig hurtigt fra omsætningsvæksten til de stigende udgifter.

Meta hævede også den nedre ende af forventningerne til årets samlede udgifter. Finansdirektør Susan Li oplyste, at selskabet havde 2,4 mia. dollar i omkostninger relateret til juridiske sager i andet kvartal. De samlede udgifter ventes nu at lande i intervallet 165 til 169 mia. dollar.

AI-satsningen bliver dyrere

Meta forventer samtidig højere anlægsinvesteringer i 2026. Prognosen er nu 130 til 145 mia. dollar mod tidligere 125 til 145 mia. dollar.

En stor del af de investeringer er knyttet til kunstig intelligens. Det er her, Meta forsøger at placere sig som en central aktør i kapløbet mod selskaber som OpenAI og Anthropic.

Zuckerberg har forsøgt at skille Meta ud fra konkurrenterne ved at tale om en mere personlig og decentral AI-fremtid. Hans budskab er, at kunstig intelligens ikke bør samles i én central model, men i stedet tilpasses den enkelte bruger.

“I think it is literally impossible to have a single benevolent super-intelligence that is simultaneously aligned with everyone at once,” sagde Zuckerberg, ifølge the Guardian.

Investorerne vil se beviser

Problemet for Meta er, at visionen stadig skal oversættes til forretning.

Selskabet har ifølge Bloomberg, som omtalt af The Guardian, planer om at starte en cloud-forretning, hvor det kan sælge AI-computerkraft. Det kan blive en måde at tjene penge på de store investeringer i infrastruktur. Men indtil videre er markedet tydeligt optaget af, om regningen løber hurtigere end afkastet.

Bekymringen har allerede sat spor. The Guardian skriver, at Metas aktie er faldet 10 procent år til år, blandt andet fordi investorerne stiller spørgsmål ved selskabets massive AI-forbrug.

Tillid er blevet en dyr faktor

AI er ikke den eneste udfordring. Meta står også over for omkring 3.000 retssager, hvor selskabet anklages for bevidst at have skabt afhængighedsskabende produkter, der har skadet børn.

Sagerne er anlagt af familier, skoledistrikter og statsadvokater. 42 amerikanske delstater har sagsøgt Meta ved delstatsdomstole, mens en separat føderal sag fra 29 statsadvokater efter planen skal for retten i Californien i næste måned.

Det gør timingen vanskelig for Zuckerberg. På den ene side forsøger han at fortælle en positiv historie om personlig AI. På den anden side møder Meta fortsat hård kritik af den måde, selskabets eksisterende platforme angiveligt påvirker brugere på.

En stærk vision er ikke nok

Metas udfordring er derfor ikke kun teknologisk. Den er også strategisk og troværdighedsmæssig.

Selskabet vil overbevise verden om, at det kan bygge fremtidens personlige AI-assistent. Men investorerne ser samtidig stigende udgifter, juridiske risici og et selskab, der stadig skal bevise, at AI-investeringerne kan blive en stabil indtægtskilde.

Zuckerbergs AI-offensiv gav Meta en stor fortælling. Regnskabet mindede markedet om, at store fortællinger også skal have tal, der kan bære dem.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.