Nyheder

lør, 29 apr 2023

Flere fagforbund trækker støtten til Lizette Risgaard

Denmark union president (Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix)

Det ser mere og mere vanskeligt ud for Lizette Risgaards fremtid som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Flere fagforbund trækker støtten til Lizette Risgaard Og selv om HK-formand Anja C. Jensen kalder det en god beslutning, at Lizette Risgaard er gået på orlov grundet sager om upassende adfærd, ændrer det ikke på HK's mistillid til Lizette Risgaard. HK, som er Danmarks næststørste fagforbund, meddelte allerede fredag, inden at nyheden om Lizette Risgaards orlov kom frem, at fagforbundet trækker sin støtte til Lizette Risgaard. - Orloven er ikke nok. Jeg noterer mig, at Lizette nu er kommet frem til at trække sig tilbage, mens undersøgelsen pågår. Det er en rigtig god idé. - Det ændrer ikke noget i forhold til, om vi har tillid til hende eller ej, siger Anja C. Jensen. Hun henviser til, at Lizette Risgaard holder orlov, mens en ekstern advokatundersøgelse er i gang. HK overvejer fortsat en indkaldelse til en ekstraordinær kongres omkring Lizette Risgaards fremtid som FH-formand. Men det er ikke Anja C. Jensens forventning, at en sådan bliver nødvendig med de detaljer, der er allerede er ude omkring Lizette Risgaards upassende adfærd. - Mon ikke det vil have en betydning for Lizette Risgaard, at HK som det næststørste forbund i Danmark plus flere andre forbund har trukket tilliden? Hvis der kommer flere til, vil det selvfølgelig også have en betydning for hendes beslutning, siger Anja C. Jensen, som forventer, at flere vil udtrykke mistillid. Også Dansk Socialrådgiverforening og Farmakonomforeningen har lørdag meddelt, at de trækker støtten til Lizette Risgaard. - I lyset af at Lizette har erkendt, at hendes opførsel har været upassende, opfordrer vi Lizette Risgaard til at trække sig som formand for FH, siger forkvinde Signe Færch fra Dansk Socialrådgiverforening i en pressemeddelelse. Ann-Mari Grønbæk, der er formand for Farmakonomforeningen, siger i en skriftlig kommentar: - Med de ting, der er kommet frem i løbet af de sidste døgn, kan vi ikke se for os, at Lizette Risgaard på troværdig vis fremover kan stå i spidsen for de store politiske opgaver i FH. Vi opfordrer derfor Lizette Risgaard til at trække sig som formand. Både HK, Dansk Socialrådgiverforening og Farmakonomforeningen er repræsenteret i forretningsudvalget i FH. Teknisk Landsforbund, Kost- og Ernæringsforbundet samt Danmarks Lærerforening, som sidder i forretningsudvalget, har ligeledes trukket deres støtte til Lizette Risgaard. Flere mænd er i Berlingske og Ekstra Bladet stået frem med anklager om upassende adfærd mod Lizette Risgaard. Hun har beklaget, hvis nogen har følt sig krænket. /ritzau/

Andre læser også

Rusland: Moskva-angrebsmænd fik penge fra Ukraine IS har taget skyld for angreb i Moskva. Men Rusland fastholder, at der er forbin... Læs mere
Rusland blokerer for FN-overvågning af sanktioner mod Nordkorea Rusland mener, at FN-panel er med til at viderebringe "partisk information" om N... Læs mere
FN-domstol beordrer Israel til at sikre madforsyning til Gaza Hungersnød spreder sig i Gazastriben, lyder det fra international domstol, som ... Læs mere
Bus kører af bro i Sydafrika og bryder i brand: 45 døde Chauffør mistede ifølge ministerium kontrol over bus. Den præcise årsag til ... Læs mere
Nyt regeringsråd lover ny demokratisk orden i Haiti For første gang i mange måneder bliver der lovet bedring i Haiti efter kaos, e... Læs mere