Madonnas stemme bryder det forventede aldersmønster – forskere ser tegn på bevidst tilpasning

Madonnas stemme har gennem fire årtier udviklet sig på en måde, der gør det vanskeligt at høre både hendes alder og geografiske baggrund. Det viser et nyt studie fra forskere ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Forskerne har ved hjælp af akustiske målinger undersøgt popstjernens tonehøjde og udtale af vokaler i interviews fra hendes gennembrud i 1980’erne og frem til 2021.

Resultaterne viser ifølge forskerne, at stemmen ikke følger det mønster, man normalt ville forvente hos en kvinde i Madonnas alder.

“Vores studie viser, at Madonnas stemme fremstår yngre end hendes alder. Hendes tonehøjde følger ikke de mønstre, vi normalt ville forvente hos en kvinde i 60’erne, og den måde, hun udtaler en række vokaler på, svarer heller ikke til de talemønstre, der typisk forbindes med hverken hendes generation eller de steder, hun har boet,” siger sprogforsker Anna Bothe Jespersen fra Københavns Universitet.

Stemmen blev dybere – og steg derefter igen

Kvinders stemmer har tendens til at blive dybere i forbindelse med overgangsalderen. Blandt forklaringerne er, at stemmelæberne kan hæve, mens musklerne omkring dem mister elasticitet.

Forskerne fandt også et fald i Madonnas tonehøjde omkring 2013, hvor hun var 55 år. Det kan ifølge forskerne omtrent passe med tidspunktet for overgangsalderen.

Men udviklingen fortsatte ikke i samme retning.

I årene efter steg hendes tonehøjde igen. Forskerne peger på, at en mulig forklaring kan være en bevidst ændring af stemmen. De nævner også hormonbehandling som en mulighed, fordi den kan modvirke faldende østrogenniveauer i forbindelse med overgangsalderen.

Ingen af forklaringerne kan dog ifølge studiet alene forklare det samlede mønster.

“Gennem hele den 40-årige periode, vi undersøgte, var det bemærkelsesværdigt svært at vurdere hendes alder alene ud fra stemmen. Vi observerede flere stigninger og fald i tonehøjden. Faktisk blev nogle af de laveste værdier målt i 1980’erne, hvor hun var ung, mens hendes stemme generelt er blevet lysere siden slutningen af 1990’erne,” siger Anna Bothe Jespersen.

På den baggrund vurderer forskerne, at Madonna sandsynligvis aktivt har arbejdet med dele af sin stemme og dermed fastholdt et mere ungdommeligt vokalt udtryk. Det er en forskertolkning og ikke noget, studiet dokumenterer som en bevidst beslutning fra Madonna selv.

Udtalen passer heller ikke til ét bestemt sted

Forskerne har også analyseret Madonnas udtale af vokaler i blandt andet de engelske ord trap, dress, kit, lot og thought.

Her fandt de, at hendes udtale hverken følger de ændringer, som typisk forbindes med hendes generation, eller de områder, hvor hun har boet. Madonna voksede op i Michigan og tilbragte en stor del af sin ungdom i New York, men ifølge forskerne er det meget vanskeligt at udpege en geografisk oprindelse alene på baggrund af hendes vokaler.

Samtidig er hendes såkaldte vokalrum blevet større med tiden. Flere vokallyde produceres længere fremme i munden, og forskellen mellem de enkelte vokalkategorier er blevet tydeligere.

Forskerne henviser til sproglig forskning, hvor den type tydelig og fremadrettet vokaludtale forbindes med blandt andet ungdommelighed og attraktivitet.

De ser derfor en mulig sammenhæng mellem Madonnas stemme og den offentlige fremtoning, hun har udviklet gennem sin karriere.

Forskerne ser stemmen som en del af vores måde at ældes på

Studiet handler dermed ikke alene om Madonna. Forskerne bruger hendes udvikling som eksempel på en bredere diskussion om, hvordan alder kommer til udtryk.

“Man kan bruge udseende, sprog og stemme til at påvirke, hvordan andre opfatter en gennem livet. Madonna er et særligt interessant eksempel, fordi hun konsekvent har udfordret forventningerne til, hvordan kvinder skal opføre sig og fremstå, når de bliver ældre,” siger Anna Bothe Jespersen.

Studiet, The Age Chameleon: Social and Biological Effects on Madonna’s Ageing Voice, er offentliggjort i NJES Nordic Journal of English Studies og er udarbejdet af forskere fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.