10 film der skabte international kontrovers

The Interview (2014)

Denne satiriske komedie, hvor to journalister planlægger at myrde Nordkoreas leder Kim Jong-un, udløste diplomatisk krise. Nordkorea kaldte filmen en “krigserklæring”, og Sony Pictures blev udsat for et omfattende cyberangreb, som USA tilskrev nordkoreanske hackere. Filmen blev trukket fra biograferne, men senere frigivet online. Den blev et symbol på ytringsfrihed, men også på hvor voldsomt film kan provokere i en international politisk kontekst.

The Passion of the Christ (2004)

Mel Gibsons film om Jesu sidste timer skabte global debat. Kristne grupper hyldede dens religiøse alvor, mens kritikere anklagede den for antisemitisme og ekstrem vold. Flere jødiske organisationer mente, filmen kunne fremme had og stereotyper. Alligevel blev filmen en økonomisk succes og kulturelt fænomen. Den demonstrerede, hvordan religiøse emner, iscenesat dramatisk, kan udløse voldsomme reaktioner på tværs af trossamfund.

The Last Temptation of Christ (1988)

Martin Scorseses film viste Jesus som menneske med tvivl og seksuelle fristelser. Det fik religiøse grupper verden over til at kræve censur og boykot. I Frankrig kastede ekstremister en brandbombe i en biograf under en visning. Vatikanet og mange kristne kaldte filmen blasfemisk. Den blev forbudt i flere lande, herunder Singapore og Chile. Filmen står i dag som et eksempel på kunstens frihed og religionens grænser.

Persepolis (2007)

Denne animerede film, baseret på Marjane Satrapis selvbiografi, kritiserer det islamiske styre i Iran. Iranske myndigheder fordømte den og kaldte den vestlig propaganda. I Libanon førte visningen til protester fra shiamuslimske grupper. Trods modstanden blev filmen rost internationalt og nomineret til en Oscar. Den står som et modigt værk, der viser hvordan film kan udfordre autoriteter og give stemme til undertrykte.

A Serbian Film (2010)

En af de mest kontroversielle film nogensinde. Med ekstreme scener af vold og seksuelle overgreb blev filmen forbudt eller censureret i flere lande. Filmskaberen hævdede, det var en politisk metafor for Serbiens historie og undertrykkelse. Kritikere kaldte det ren exploitation. Den ulmende debat fortsætter: Er det kunst eller overgreb forklædt som kritik? Filmen rejser spørgsmål om grænserne for ytringsfrihed og filmisk ansvar.

Brokeback Mountain (2005)

En kærlighedshistorie mellem to cowboys skabte ophedet debat i USA og Mellemøsten. Konservative grupper boykottede filmen, mens nogle lande, som Kina og flere arabiske nationer, nægtede at vise den. Alligevel modtog filmen kritikerros, Oscar-priser og blev en milepæl i LGBT-repræsentation på film. Dens succes og modstand viste, hvor dybt seksualitet kan polarisere – og hvordan film kan ændre normer i det lange løb.

The Da Vinci Code (2006)

Dan Browns roman og filmatiseringen med Tom Hanks udløste voldsomme reaktioner fra den katolske kirke. Filmen antyder, at Jesus var gift med Maria Magdalene – en påstand kirken kaldte blasfemisk. Flere lande, bl.a. Libanon og Jordan, begrænsede visninger. Vatikanet opfordrede til boykot. På trods af kritikken blev filmen et globalt fænomen og satte gang i ny interesse for kirkens historie og magt.

Fahrenheit 9/11 (2004)

Michael Moores dokumentar kritiserede George W. Bushs håndtering af 11. september og invasionen af Irak. Filmen vandt Guldpalmen i Cannes, men blev anklaget for ensidighed og manipulation. Bush-administrationen afviste påstandene, og republikanske grupper forsøgte at begrænse udbredelsen. Filmen blev alligevel en kommerciel succes og udløste en bølge af politiske dokumentarer. Den demonstrerede, hvor stor effekt film kan have på offentlig debat og valgkamp.

Fitna (2008)

Den hollandske politiker Geert Wilders skabte denne kortfilm, som kombinerede koranvers med billeder af terrorangreb. Filmen blev bredt fordømt som islamofobisk og udløste protester i muslimske lande. Flere regeringer, inklusive Jordan og Pakistan, krævede forbud. I Holland skabte filmen intern debat om ytringsfrihed versus hadtale. Fitna blev hurtigt fjernet fra flere platforme, men debatten om grænserne for religionskritik og kunst lever videre.

The Kite Runner (2007)

Filmen, baseret på Khaled Hosseinis roman, udløste farlige konsekvenser i Afghanistan. En voldtægtsscene og skildring af etniske spændinger førte til dødstrusler mod de unge skuespillere. De måtte senere evakueres fra landet. Kritikere mente, filmen viste en forenklet og stigmatiserende version af Afghanistans samfund. Alligevel blev den rost i Vesten for sin humanisme og æstetik. Skandalen afslørede, hvordan film kan have virkelige konsekvenser langt fra biograferne.