10 myter Bollywood har lært os om Indiens historie

Bollywood har gennem årtier været en vigtig fortæller af Indiens historie – eller i det mindste en version af den. Mange storfilm præsenterer dramatiske fortællinger, episke slag og heltemodige figurer, men alt for ofte er sandheden blevet bøjet, pyntet eller direkte opfundet for at underholde publikum. Her kommer ti myter, som Bollywood har lært os om Indiens historie – rangordnet fra de mindst til de mest misvisende.

Myten om den ædle britiske officer

Mange Bollywood-film – som Lagaan – viser britiske officerer som enten fuldstændigt brutale eller som retfærdige gentlemen, der ender med at støtte inderne. Sandheden er mere kompleks. Det britiske kolonistyre var ofte præget af systematisk undertrykkelse, racisme og økonomisk udbytning – noget som sjældent får skærmtid i de mere romantiserede versioner.

Shivaji som enevældig krigerkonge

Film som Tanhaji portrætterer Maratha-lederen Shivaji som en enmandshær, der alene besejrede Mughal-imperiet. Shivaji var uden tvivl en strategisk mester og folkehelt, men hans succes skyldtes også et velorganiseret netværk af generaler og støttespillere – ikke blot hans personlige mod.

Muslimske herskere som ubarmhjertige tyranner

Flere Bollywood-film har tegnet et forsimplet og ofte negativt billede af muslimske herskere i Indien, især Mughal-kejserne. Film som Padmaavat viser karakterer som Alauddin Khilji som rene skurke uden nuancer, hvilket ignorerer deres faktiske bidrag til kunst, arkitektur og administration i den indiske subkontinent.

Gandhi som fejlfri helgen

Mahatma Gandhi er uden tvivl en nøglefigur i Indiens uafhængighed, men Bollywood har ofte fremstillet ham som nærmest overmenneskelig. Film glemmer ofte hans kontroversielle beslutninger, hans komplekse syn på kastespørgsmålet og hans problematiske forhold til kvinder og familie.

Bhagat Singh som actionhelt

Bhagat Singh er ofte fremstillet som en bombekastende frihedskæmper uden dybde. I virkeligheden var han en højtuddannet marxist og tænker med en klar ideologisk vision for Indien – noget som sjældent kommer frem i de actiondrevne fortolkninger på lærredet.

Myten om det glade kongerige før kolonitiden

Nogle film skildrer Indien før briternes ankomst som et paradis, fyldt med fred og velstand. Realiteten er, at subkontinentet også før kolonitiden var præget af interne konflikter, krige og ulighed – især baseret på kastestrukturer og regionale spændinger.

Kvindelige krigere som ensomme helte

Film som Manikarnika hylder kvinder som Rani Lakshmibai som enlig frontkæmper mod kolonimagten. Mens hun var en vigtig figur, var hun en del af en større koalition og havde både politisk og militær støtte. Bollywood gør det ofte til en solopræstation for dramatisk effekt.

Hinduer og muslimer var altid fjender

Et tilbagevendende tema i historiske Bollywood-film er forestillingen om evig konflikt mellem hinduer og muslimer. I virkeligheden har de to samfund levet side om side, delt kunst, kultur og traditioner i århundreder. Denne brogede sameksistens får sjældent plads i filmene.

Slaget ved Panipat som en national sejr

Panipat fremstiller slaget mellem Marathaerne og afghanerne som et spørgsmål om national ære og tab. Men i virkeligheden var det en kompleks konflikt med mange aktører, og det var ikke nødvendigvis et spørgsmål om Indien vs. udefrakommende – men om regionale magtkampe.

Bollywoods version af historien er sandheden

Den mest udbredte og farlige myte er, at Bollywood-versionen af historien er korrekt. Mange seere, især unge, danner deres opfattelse af Indiens fortid ud fra disse film – uden at forstå, at det meste er kraftigt fiktionaliseret og farvet af nutidens politiske eller kulturelle dagsordener.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.