Belejringsvåben har spillet en afgørende rolle i krigskunstens udvikling. Når store fæstninger skulle nedbrydes og byer bringes i knæ, var det disse våben, der satte dagsordenen. I denne artikel dykker vi ned i de fem mest ikoniske og effektive belejringsvåben – rangeret fra imponerende til decideret ødelæggende.
Den klassiske rambuk

Rambukken er et af de ældste belejringsvåben og var simpel, men ekstremt effektiv. Den bestod typisk af en stor træstamme ophængt i reb eller kæder og blev svinget mod porte og mure for at bryde igennem. Rambukken var et uundværligt redskab for fodsoldater, der ønskede adgang til fjendens fæstning, og blev ofte forstærket med metal for maksimal slagkraft.
Katapulten – den første langdistanceødelægger

Katapulten revolutionerede belejringskrig ved at give mulighed for at angribe på afstand. Den kunne affyre store sten, brændende projektiler eller endda døde dyr over mure for at sprede sygdom og panik. Der fandtes mange variationer, herunder mangonellen og onageren, som hver havde deres egne fordele. Katapulten blev en vigtig del af middelalderens militære arsenal.
Belejringstårnet – mobil død i højden

Belejringstårnet var en kæmpe, bevægelig struktur bygget i flere etager, der tillod soldater at angribe over murhøjde. Tårnet blev skubbet op mod fæstningsmure, og soldater kunne derefter storme ind fra oven. Mange tårne var dækket af vådskind eller metal for at beskytte mod ild, og nogle havde endda broanordninger, der kunne lægges ud over muren.
Trebuchet – middelalderens atomvåben

Trebucheten var det mest avancerede af alle mekaniske belejringsvåben og kunne affyre tunge projektiler med præcision og enorm kraft. Ved at bruge en modvægtsslynge kunne man sende op til 150 kilo tunge sten over lange afstande. Trebucheten blev brugt til både fysisk ødelæggelse og psykologisk krigsførelse – for eksempel ved at affyre rådnende lig ind over murerne.
Kanonen – belejringsvåbenets konge

Da krudtet gjorde sit indtog i Europa, blev kanonen det ultimative belejringsvåben. Den kunne sprænge selv de mest solide fæstningsmure i stumper og stykker. Fra det sene 1300-tal og frem blev kanonen hurtigt centrum i enhver belejringsstrategi. Store bombardekanoner som den berømte "Dulle Griet" eller "Mons Meg" kunne affyre kugler på over 300 kilo og ændrede fundamentalt måden, krig blev ført på.