Regeringen havde en Israel-plan, som offentligheden aldrig fik at se

Storbritannien overvejede sidste år at suspendere sin handelsaftale med Israel.

Det viser en aktindsigt, som den britiske kampagnegruppe Global Justice Now har fået svar på fra Department for Business and Trade. Ifølge Sky News lavede ministeriet i august 2025 en konsekvensvurdering af, hvad det ville betyde at sætte UK-Israel Trade Partnership Agreement på pause.

Aftalen blev indgået i 2019 som en post-Brexit-kontinuitetsaftale. Den betyder, at israelske varer får præferencebehandling og i vid udstrækning kan komme ind i Storbritannien uden told.

Vurderingen blev ifølge Sky News lavet som en del af den britiske regerings reaktion på Israels handlinger i Gaza og på Vestbredden.

Men aftalen er stadig i kraft.

I maj 2025 suspenderede Storbritannien ellers forhandlingerne om en ny frihandelsaftale med Israel. Det skete efter, at daværende udenrigsminister David Lammy havde kritiseret udtalelser fra Israels forsvarsminister om Gaza. Lammy beskrev udtalelserne som “repellent” og “monstrous”.

Alligevel blev den eksisterende handelsaftale ikke suspenderet

En mulig forklaring kom i oktober, da den daværende handelsminister Chris Bryant svarede i Underhuset. Han sagde, at “exports to Israel support thousands of jobs in the UK”. Han advarede samtidig om, at en suspension af den præferentielle handelsbehandling kunne risikere “unpredictable consequences and significant economic disruption for British businesses”.

Det nye i sagen er ikke kun, at vurderingen blev lavet. Det er også, at parlamentet og offentligheden ikke blev oplyst om den, da regeringens linje over for Israel blev diskuteret.

Ifølge Sky News har Department for Business and Trade heller ikke delt selve indholdet af vurderingen. Ministeriet tilbageholdt oplysninger om vurderingens omfang, tidslinjen for hvornår den blev bestilt og afsluttet, samt detaljer om eventuelle beslutninger på baggrund af den.

Vurderingen fandt sted i en periode med massivt internationalt pres. I august 2025 var der erklæret hungersnød i Gaza. EU var samtidig under pres for at suspendere dele af EU-Israel Association Agreement og foreslog måneden efter at suspendere handelsindrømmelser.

Sagen kom også mere end et år efter Den Internationale Domstols rådgivende udtalelse, hvor domstolen sagde, at stater skal forhindre handlinger eller handel, der opretholder eller hjælper Israels bosættelsespolitik i besatte palæstinensiske områder.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu afviste dengang udtalelsen og sagde: “The Jewish people are not occupiers in their own land, including in our eternal capital, Jerusalem, nor in Judea and Samaria, our historical homeland.”

Dermed står sagen tilbage som et tydeligt britisk dilemma: Regeringen undersøgte et muligt handelspolitisk pres mod Israel, men valgte ikke at suspendere den eksisterende aftale.

Og offentligheden fik først indblik i vurderingen næsten et år senere.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.