Trump truer Europa med told – Grønland er prisen

Donald Trump skruer op for presset mod Europa og gør det klart, at modstanden mod amerikansk kontrol over Grønland kan få økonomiske konsekvenser. I et opslag på Truth Social meddelte den amerikanske præsident lørdag, at USA fra februar vil indføre en told på 10 procent på varer fra otte europæiske lande.

Hvis der ikke indgås en aftale om det, Trump kalder et “komplet og totalt køb af Grønland”, vil tolden stige til 25 procent fra 1. juni.

De berørte lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Frankrig, Storbritannien og Holland.

Udmeldingen markerer en ny og mere konfrontatorisk fase i Trumps forsøg på at presse europæiske allierede til at acceptere amerikanske ambitioner i Arktis.

Told som politisk presmiddel

Trump har længe argumenteret for, at Grønland er afgørende for USA’s nationale sikkerhed. Den strategiske placering i Arktis, adgangen til kritiske mineraler og bekymringen for øget russisk og kinesisk tilstedeværelse har været centrale elementer i hans argumentation.

Nu kobles spørgsmålet direkte sammen med handelspolitik.

“USA er straks åbent for forhandlinger med Danmark og/eller de lande, som har sat så meget på spil, på trods af alt det, vi har gjort for dem,” skrev Trump i sit opslag.

Det er endnu uklart, hvordan tolden konkret vil blive implementeret, da EU fungerer som ét samlet handelsområde. Ifølge en europæisk diplomat rejser det alvorlige juridiske og praktiske spørgsmål, hvordan USA vil målrette tolden mod enkelte medlemslande.

Europa reagerer med skarp kritik

Reaktionerne fra europæisk side lod ikke vente på sig. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og formanden for Det Europæiske Råd, Antonio Costa, advarede i en fælles erklæring mod konsekvenserne af Trumps udmelding.

Ifølge dem vil toldtruslerne “underminere de transatlantiske relationer og risikere at udløse en farlig nedadgående spiral”.

Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kaldte udmeldingen en overraskelse, særligt i lyset af, hvad han beskrev som konstruktive møder med amerikanske topembedsmænd tidligere på ugen.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron trak en skarp parallel til Ruslands krig i Ukraine og skrev, at “ingen intimidering eller trusler vil påvirke os – hverken i Ukraine, Grønland eller andre steder”.

Protester i Grønland og Danmark

Samtidig voksede modstanden mod Trumps udmeldinger på gaden. I Grønlands hovedstad Nuuk marcherede flere hundrede mennesker i kulde og regn for at bakke op om øens selvstyre. I København samledes tusindvis af demonstranter med grønlandske flag og budskaber om, at Grønland ikke er til salg.

Grønlandske inuit-ledere har også afvist Trumps tilgang. Lederen af Inuit Circumpolar Council sagde tidligere på ugen, at “der ikke findes noget som en god kolonimagt”.

Et skrøbeligt NATO-fællesskab

USA har allerede militær adgang til Grønland via en forsvarsaftale fra 1951. I dag har USA omkring 200 soldater stationeret ved Pituffik Space Base, som spiller en central rolle i missilvarsling og rumovervågning for både USA og NATO.

Alligevel har Trump gentagne gange antydet, at dette ikke er tilstrækkeligt, og at amerikansk kontrol er nødvendig.

Danish Maj. Gen. Søren Andersen, chef for Joint Arctic Command, har dog understreget, at Danmark ikke forventer et amerikansk militært angreb, men bekræftet, at danske styrker i sidste ende er forpligtet til at forsvare dansk territorium.

Spørgsmålet er nu, om Trumps brug af told som presmiddel vil tvinge Europa til forhandlingsbordet – eller om konflikten i stedet vil forværre brudfladerne mellem USA og dets tætteste allierede.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.