Trumps toldmur ændrede spillereglerne: Nu spørger verden, om USA har låst sig selv fast

Da Donald Trump i april 2025 annoncerede omfattende toldsatser mod stort set alle USA’s store handelspartnere, blev det præsenteret som en genoplivning af en gammel amerikansk idé.

Told, lød argumentet fra Det Hvide Hus, havde været en del af USA’s økonomiske værktøjskasse siden nationens begyndelse. Og historisk set er det rigtigt, at told ikke er nyt i amerikansk politik.

Den første store lov, USA vedtog efter forfatningen, var Tariff Act of 1789. Den blev også kendt som “Alexander Hamilton tariff”, fordi landets første finansminister så told og subsidier som midler til at beskytte og udvikle unge amerikanske industrier.

Men sammenligningen standser ikke der. Da Trump lancerede sine såkaldte “Liberation Day”-tiltag, hørte flere observatører også ekkoer af en langt mørkere periode i amerikansk økonomisk historie.

I juni 1930 underskrev præsident Herbert Hoover Smoot-Hawley Tariff Act, kort efter at den store depression var begyndt. Loven ramte mere end 20.000 importerede varer, selv om over 1.000 økonomer havde advaret imod den.

Det er den historiske baggrund, Trumps toldpolitik nu bliver læst ind i

Men ifølge historikere og handelseksperter er nutidens situation ikke blot en gentagelse af fortiden.

Deres vurdering er, at toldsatserne fra Trumps anden præsidentperiode kan få mere vidtrækkende konsekvenser end tidligere toldbølger. Ikke kun fordi de rammer Kina, men fordi de også rammer allierede og bryder med årtiers amerikansk støtte til åbne markeder.

USA og Kina har ganske vist sikret sig en skrøbelig våbenhvile. Men den dæmper kun den umiddelbare konflikt. Den ændrer ikke ved det større spørgsmål: Er USA ved at gøre protektionisme til en mere permanent del af sin økonomiske identitet?

Det er netop her, billedet af en toldmur bliver stærkt. For en mur kan beskytte. Men den kan også lukke én inde.

Washingtons nye kurs handler ikke længere kun om en handelsstrid med Beijing. Den handler om USA’s rolle i en global økonomisk orden, som landet selv har været med til at forme gennem årtier.

Mens USA markerer 250-året for sin grundlæggelse, står landet derfor over for en ny form for økonomisk selvprøve. Forholdet til Kina dominerer den nye verdensorden, men Trumps toldpolitik har udvidet konflikten til mere end én rival.

Hvis analytikerne har ret, er “Liberation Day” ikke bare et politisk øjeblik. Det kan blive et vendepunkt, hvor USA gik fra at forsvare åbne markeder til at bygge en ny økonomisk grænse omkring sig selv.

Og det efterlader et afgørende spørgsmål: Var toldmuren et værn mod en ny verdensorden — eller begyndelsen på, at USA selv blev “boxed in”?

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.