Ã…rsregnskab

tir, 28 feb 2023

Høje renter giver Jyske Bank milliarder på kistebunden

Jyske Bank hovedsæde i Silkeborg (Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Et højt renteniveau er med til at give Jyske Bank et resultat efter skat på 3,8 milliarder kroner i 2022.

Det viser bankens årsregnskab tirsdag morgen. Anders Dam, ordførende direktør i banken, giver da også udtryk for stor tilfredshed med sidste års resultat. - Året bød på en brat afslutning af perioden med negative renter som konsekvens af kraftigt accelererende inflation, der blev forstærket af krigen i Ukraine. Udviklingen medførte stor uro på de finansielle markeder. - Året var også præget af den højeste vækst i ud- og indlån i mere end et årti, et godt aktivitetsniveau og fortsat solid kreditkvalitet, siger han i regnskabet. Jyske Banks renteindtægter lyder for hele året på knap 5,9 milliarder kroner. Det er næsten 900 millioner mere end året før. I 2023 regner banken med at fortsætte de positive takter. Det skyldes blandt andet det fortsat høje renteniveau og købet af Handelsbanken Danmark, som blev effektueret i løbet af sidste år. Man indgik en aftale med Svenska Handelsbanken om bankens aktiviteter her i landet. Det indebar 600 ansatte og 42 afdelinger med hovedsæde i København. I forbindelse med overtagelsen 1. december sidste år blev der betalt et kontant beløb på tre milliarder kroner. - Med købet styrkes Jyske Banks markedsposition, og forretningsomfanget øges væsentligt, skriver banken. - Den større skala underbygger mulighederne for at udvikle og tilbyde attraktive produkter og serviceydelser til Jyske Banks nuværende og kommende kunder. - Integrationen af Handelsbanken Danmark forløber planmæssigt både økonomisk, forretningsmæssigt og organisatorisk, lyder det videre. Man forventer at reducere det samlede antal afdelinger med en fjerdedel. Det sker blandt andet ved en sammenlægning af filialer i de byer, hvor begge er til stede i forvejen. /ritzau/

Andre læser også

Rasmus Jarlov vender tilbage til Folketinget på mandag Rasmus Jarlov (K) er tilbage i Folketinget på mandag efter at have været sygem... Læs mere
Royal Unibrew lukker med største stigning i 15 Ã¥r Royal Unibrew opjusterede torsdag sine forventninger til 2024 til en organisk vÃ... Læs mere
Svensk politi skyder mand: Angreb tre ældre kvinder Den ene af tre angrebne kvinder i Västerås er kommet svært til skade, oplyser... Læs mere
Lidt under halvdelen af Børsen står tilbage efter brand Statsminister Mette Frederiksen besøger fredag eftermiddag området omkring Bø... Læs mere
99 procent af Børsens kulturgenstande er reddet efter brand Ifølge Brian Mikkelsen har man formået at redde 99 procent af de genstande, de... Læs mere