Hollandsk højrefløj i opløsning: Wilders siger stop

Geert Wilders har igen sendt et politisk chok gennem Nederlandene.

Tirsdag trak hans højrenationalistiske parti, PVV, sig pludseligt ud af den siddende firepartiregering og udløste dermed en regeringskrise, som meget vel kan føre til nyvalg.

Det sker mindre end et år efter regeringen blev dannet, og i en tid hvor Europa er præget af stigende uro over migration, økonomisk pres og internationale konflikter.

Bruddet udspringer af uenigheder om asyl- og migrationspolitikken, et af PVV’s absolutte kerneområder.

Wilders havde lagt et massivt pres på de tre koalitionspartnere for at få gennemtrumfet sin ti-punktsplan, som blandt andet omfattede lukkede grænser, hjemsendelser og nedlukning af asylcentre.

Men da planerne mødte modstand, valgte Wilders at gå sin vej.

Wilders’ beslutning har kastet regeringssamarbejdet ud i en svært overskuelig situation.

Den politiske ledelse står nu over for valget mellem at forsøge at danne en mindretalsregering eller at udskrive valg.

Sandsynligheden peger på det sidste, hvilket vil åbne en ny, intens valgkamp i et splittet politisk landskab.

Samtidig falder bruddet på et kritisk tidspunkt.

Om kort tid skal Holland være vært for et topmøde i NATO, og beslutninger om forsvarsbudgetter står også på spil.

Med et forretningsministerium i stedet for en fuldt fungerende regering risikerer landet at stå uden politisk handlekraft i en tid med øget internationalt pres.

Splittelsen rækker dog længere end til de politiske kontorer i Haag. Vælgerne er tydeligt delt i vurderingen af Wilders’ kursændring.

Mens nogle ser det som en logisk konsekvens af manglende resultater, håber andre, at Wilders vil komme styrket ud af et eventuelt nyvalg.

Meningsmålinger viser, at PVV stadig ligger solidt, men uden det samme momentum som ved valget i 2023.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.