
Annonce
Annonce
Divergent og konvergent tænkning er afgørende for vores liv. Ingen af de to tænkningsmetoder er nøjagtige eller overlegne
Både konvergent og divergent tænkning er afgørende i vores liv. Ingen af dem er nøjagtigt mere overlegne sammenlignet med den anden. For at vi skal klare os godt i forskellige opgaver, er vi ofte nødt til at bruge disse modsatte mentale processer i forbindelse.
Annonce
Divergent tænkning er en åben tankeproces, hvor formålet er at være kreativ og genere idéer og muligheder uden forudbestemte begrænsninger. Den divergente tænkning er således den, hvor man formår at tænke på måder, der adskiller sig fra andre mere konventionelle måder.
Et eksempel på divergent tænkning kunne være hvis en kok vil udfordre sine evner og prøve at tilføje en ny og ukendt ingrediens til en ret.
Divergent tænkning handler altså om at overveje flere løsninger på et bestemt problem. Det omtales undertiden som “lateral tænkning”, som er et udtryk, der krediteres Edward De Bono. Edward De Bono var en opfinder, forfatter, maltesisk psykolog og læge. Som en af de førende myndigheder inden for kreativitet foreslog han, at problemer skulle løses gennem indirekte og kreative strategier. Denne tankegang bruges bedst til opfindelige opgaver som gratis skrivning, kreativ kunst, tankekort og brainstorming.
Egenskaberne ved divergent tænkning involverer følgende:
Konvergent tænkning er domineret af strukturerede og analytiske tilgange, hvor man arbejder frem mod et bestemt mål. Madlavning er typisk præget af konvergent tænkning, hvor man følger en bestemt opskrift og når frem til at kreere en på forhånd udpeget ret med en bestemt smag og udseende.
Joy Paul Guilford, en amerikansk psykolog, opfandt udtrykket ”konvergent tænkning”. Det henviser til at finde ud af en bestemt etableret løsning på et problem. Dette anvendes ofte i strukturerede vurderinger såsom multiple-choice-emner, identifikation og aritmetiske problemer.
Egenskaberne ved konvergent tænkning omfatter følgende:
Divergent tænkning udforsker forskellige udadretninger, der muligvis kan føre til en løsning, hvorimod konvergent tænkning er ret lineær og indad centrerer sig om den stærkeste løsning.
Divergens fokuserer på unikke ideer eller originale produkter, mens konvergens overvejer brugen af tidligere teknikker.
Konvergent tænkning søger at finde ud af det klare svar. På den anden side betragter divergerende tænkning mulige svar som ubegrænsede.
Konvergent tænkning ser faste sider; noget er enten sort eller hvidt. Men divergent tænkning betragter begreber mindre stivt; det betragter de grå områder og mindre bestemte perspektiver på løsningen.
Konvergent tænkning er mest effektiv i beslutningsprocessen, mens der er behov for divergerende tanker for at finde frem til mulige muligheder.
Undersøgelser viser, at individer, der er åbne for nye oplevelser og udadvendte, ofte anvender divergerende tanker. Dette indebærer, at de, der er mere komfortable med det, der er velkendte, såvel som dem, der er indadvendt, normalt udøver konvergent tænkning.
Interessant nok korrelerede forskning divergent tænkning med positive følelsesmæssige tilstande, hvor konvergent tænkning var forbundet med negative stemninger. Det er mere sandsynligt, at du genererer forskellige ideer, når du er i en behagelig stemning, da du bliver mindre kritisk og værdsætter forskellige synspunkter.
I divergent tænkning er de flere svar af samme værdi. Tværtimod dikterer konvergent tænkning, at der skal være et bestemt svar med den højeste værdi.
Divergent tænkning favoriserer indviklede ideer, mens konvergent tænkning tilskynder til stærke og tydelige begreber.
Divergerende tænkere tager flere risici med deres eventyrlige ideer, da de ofte kan lide at eksperimentere og gå imod strømmen. På den anden side har konvergente tænkere en tendens til at være på den mere sikre side ved primært at overveje afprøvede muligheder.
Sammenlignet med deres konvergente kolleger, har divergerende tænkere en tendens til at være mere nysgerrige, da de har et antal spørgsmål og overvejer bredt såvel som dybdegående ideer..
Da divergent tænkning for det meste er forbundet med kunstnerskab, stimulerer det hovedsageligt den højre hjernehalvdel af hjernen. Hvad angår konvergent tænkning, er det generelt relateret til logik, der generelt behandles i venstre hjernehalvdel.
Deduktiv begrundelse følges i konvergent tænkning, da et logisk svar afledes ved at eliminere de andre mindre pålidelige data. Omvendt hælder divergent tænkning mod induktiv ræsonnement, idet ideer stammer fra et hovedproposition.
Divergent tænkning favoriserer kvantitet frem for kvalitet i den forstand, at dens hovedmål er at producere så mange ideer som muligt. I modsætning hertil understøtter konvergent tænkning kvalitet frem for kvantitet, da det hævder at bestemme den fineste idé.
Da divergent tænkning bifalder alle potentialer, varer processen ofte i lange perioder. Antithetisk konkluderer konvergent tænkning tidligere, da den kun betragter det, der opfattes som meget relevant.
Vi har lavet et sammenligningskort, så du kan sammenligne diverse punkter i divergent- og konvergent tænkning.
Divergent tænkning | Konvergent tænkning |
Genererer nye ideer | Genanvendelse af tidligere oplysninger |
Præsenterer mere komplicerede facetter | Hovedsagelig beskæftiget med et nøjagtigt synspunkt |
Søger forskellige løsninger | Fokuserer på et enkelt svar |
Processen tager normalt længere tid | Processen tager normalt kortere tid |
Bruges til at specificere indstillinger | Effektiv i beslutningsprocessen |
Foretrækker kvantitet frem for kvalitet | Foretrækker kvalitet frem for kvantitet |
Hvis du ønsker en visuel forklaring på de to tænkeprocesser, så klik på videoen herunder. Den er på engelsk, men er let forstående.
Hvis du er interesseret i at læse om hvad induktiv og deduktiv tilgang er, så klik her.
Annonce
Annonce
Annonce