Pressemeddelelse

fre, 02 jun 2023

ISS styrker landeledelsen i Danmark med ungt talent fra egne rækker

ISS styrker landeledelsen i Danmark med ungt talent fra egne rækker

Pressemeddelelse

2.6.2023 09:33:36 CEST | ISS Danmark

ISS styrker forretningen og landeledelsen i den danske del af ISS, efter at den 32-årige Johan Bjørn Jeppesen i starten af juni tiltrådte som ny Business Unit-direktør i ISS. Med den nye titel skal han stå i spidsen for 2000 medarbejdere og et forretningsområde med en omsætning på et stort tre-cifret millionbeløb.

Servicevirksomheden ISS har styrket den danske landeledelse med 32-årige Johan Bjørn Jeppesen, som netop er tiltrådt som Business Unit-direktør i forretningssegmentet Specialised Services, som primært består af cleaning og food kunder.

Johan Bjørn Jeppesen har været ansat i ISS siden januar 2021. Først som del af ISS A/S, hvor han som ’Head of Group Strategy and CEO Office’ med reference til CEO i ISS Jakob Aarup-Andersen blandt andet stod i spidsen for udviklingen og implementeringen af ISS’ nuværende strategi OneISS. Formålet med den nye strategi er at strømline processer og produkter på tværs af de over 30 lande, som ISS opererer i.

Siden juli 2022 har han været direktør for Professional Services i ISS Danmark, hvor han har haft ansvaret for kunder som Telenor, PwC, PFA, Rambøll, og senest Netcompany.

”Jeg ser meget frem til at drive Specialised Service-forretningen sammen med mine mange dygtige kolleger. I min optik er det kernen af ISS, og det er herfra, at fundamentet for mange af vores allerstørste og ældste partnerskaber er lagt. Der ligger mange spændende muligheder foran os i et vigtigt segment, og vi kommer til at have fuld fokus på, hvordan vi kan løfte nogle allerede stærkt performende kontrakter til det næste niveau,” siger Johan Bjørn Jeppesen.

”Jeg er utrolig glad for, at Johan har takket ja til rollen som direktør for Specialised Services. Johan er en dygtig og stærk profil, der gennem sine år i ISS og ISS Danmark har leveret flotte resultater. Jeg er stolt af, at vi i ISS Danmark kan udvikle et talent som Johan og kan give ham muligheden for at tage endnu et stort skridt i sin karriere. Samtidig glæder jeg mig til at byde Johan velkommen i vores danske landeledelse,” siger Christian Lindskov Alsø, CEO i ISS Danmark.

Før Johan Bjørn Jeppesen kom til ISS, var han Associate Partner hos McKinsey & Company i Danmark.

Andre læser også

Biden støtter forslag til Ukraine-pakke Med en ny støttepakke vil Ukraine få, hvad der svarer til omkring 426 milliard... Læs mere
FN-organisation: Israel mishandler tilbageholdte FN-ansatte Tilbageholdte FN-ansatte er blevet udsat for tæsk og trusler af israelske styrk... Læs mere
Kroatiens regerende parti tager føringen i parlamentsvalg Det konservative parti HDZ står til at vinde flest pladser i parlamentet - men ... Læs mere
Dansk Erhverv genfinder coronaånd efter hovedsædes kollaps Det er vores parallel til corona, siger direktør i Dansk Erhverv, der ejer og h... Læs mere
Nabokommune politianmelder Nordic Waste efter jordskred Favrskov Kommune vil melde Nordic Waste til politiet for at placere jord i kommu... Læs mere