Pressemeddelelse

tir, 15 nov 2022

It- og datacenterbranchen vil gerne bæredygtighed – men der mangler handling

Ifølge Schneider Electric vil energiforbruget i datacentre være 2700 terawatttimer i 2040 (svarende til en milliard kilowatt timer). Derfor er det helt afgørende, at it- og datacenterbranchen kommer p

Pressemeddelelse

Der er en klar kløft mellem hensigt og handling, når det gælder it- og datacenterbranchens bæredygtighedsindsatser. Kun en tredjedel af virksomhederne har fx en plan for bæredygtige tiltag. Det viser konklusionen i to nye rapporter, der undersøger it-branchens modenhed i den grønne omstilling.

Den 15. november 2022 – På trods af massiv fokus på klima, CO2-reduktion og støt stigende globalt el- og dataforbrug befinder størstedelen af it- og datacenterbranchen sig kun i begyndelsen af deres bæredygtighedsrejse. Det viser to rapporter foretaget af henholdsvis 451 Research og Forrester, som begge er blandt branchens førende analyseinstitutter.  

Samtidig anslår den globale specialist i digital omstilling og energioptimering Schneider Electric, at energiforbruget i datacentre i 2040 vil være 2700 terawatttimer (svarende til en milliard kilowatt timer). Derfor er det yderst presserende at få sat et øget fokus på bæredygtighed i it- og datacenterdrift og give en bedre forståelse af, hvor modne branchens bæredygtighedsinitiativer reelt er.  

Schneider Electric har bestilt de to uafhængige undersøgelser fra 451 Research og Forrester netop for at sætte fokus på dette, og resultaterne viser, at der trods gode intentioner er markant uoverensstemmelse mellem virksomhedernes hensigt og handling. 451 Researchs undersøgelse afslører fx, at næsten halvdelen af respondenterne (48 procent) tror eller håber, at de er længere fremme med deres bæredygtighedsprogrammer, end de faktisk er, hvilket bekræftes i Forrester-rapporten:

”Hele 73 procent af organisationerne i Forrester-undersøgelsen klassificerer bæredygtighed som en af deres vigtigste forretningsprioriteter (nr. 2). Men kun 33 procent af respondenterne svarer, at deres virksomhed har udarbejdet en strategisk bæredygtighedsplan. Undersøgelsen afslører altså et meget tydeligt ønske om en mere grøn branche, men også en klar kløft mellem intentioner og konkrete handlinger og målsætninger for bæredygtighedsindsatsen,"siger Søren Schrøder, Salgsdirektør for Secure Power Division, Schneider Electricog fortsætter:  

”Det er helt afgørende, at it- og datacenterbranchen kommer på banen nu, hvis vi skal skabe den nødvendige forandring og digitale omstilling, der skal til for at løse klimakrisen."

Foruden de problematiske aspekter, fastslår Forrester-rapporten også, at en vigtig nøgle til succes i datacenter- og it-branchens grønne omstilling er at finde de rigtige partnere. Rapporten viser nemlig, at de virksomheder, der havde hyret et eksternt konsulentfirma som led i deres bæredygtighedsinitiativer, har 33 procent større sandsynlighed for at have en høj modenhed i deres grønne indsatser.

Derudover står det klart, at den vigtigste drivkraft for bæredygtighed blandt it-beslutningstagere er forretningsværdi. Rapporterne viser også, at bæredygtighedsindsatsen ofte starter med at måle energiforbruget, hvorefter virksomhederne udvider med andre bæredygtighedsmålinger og værktøjer. Endelig peger it-beslutningstagerne på, at de største udfordringer på deres bæredygtighedsrejse er optimering af energiforbruget og at kunne anskaffe konsistente data og målinger.

Andre læser også

S-ordfører beskyldes for at skabe fundament for racisme Ikke alle i Socialdemokratiet er begejstrede for den linje, som Frederik Vad har... Læs mere
Ny FN-rapport maler mørkt billede af voldsramte Haiti Over 2500 mennesker blev dræbt eller såret ved banderelateret vold i årets tr... Læs mere
Taylor Swift slår rekord med 200 millioner afspilninger af nyt album Den amerikanske sanger Taylor Swift har nu de tre mest afspillede albummer på e... Læs mere
Mand er død efter at have sat ild til sig selv i New York En 37-årig mand, der satte ild til sig selv ved retsbygning, hvor Trump er tilt... Læs mere