Kommunistpartiet har rykket ind i Kinas private virksomheder: 92 procent af de største har en particelle

Grænsen mellem privat erhvervsliv og politisk organisation ser anderledes ud i Kina end i mange vestlige økonomier. Kinas Kommunistiske Parti har gennem de seneste årtier øget sin organisatoriske tilstedeværelse markant i landets private virksomheder.

Ifølge et nyt studie fra Copenhagen Business School, CBS, havde 92 procent af Kinas 500 største private virksomheder i 2020 etableret en såkaldt particelle.

Udviklingen gælder ikke kun de allerstørste virksomheder. I 2003 havde omkring seks procent af Kinas private virksomheder ifølge forskerne en particelle. I 2017 var andelen steget til 73 procent.

Partiet får en plads i virksomheden

En particelle er en lokal afdeling af Kommunistpartiet placeret i virksomheden. Dens opgaver omfatter blandt andet at formidle partiets politik, organisere uddannelse af partimedlemmer og fungere som forbindelse mellem virksomheden og myndighederne.

Udviklingen skal ifølge CBS-studiet ses i sammenhæng med en ændring i Kinas syn på organiseringen af erhvervslivet.

Fra 1980’erne organiserede kinesiske virksomheder sig i højere grad efter vestlige modeller med selvstændige bestyrelser og direktioner. Men finanskrisen i 2008 blev ifølge professor Kjeld Erik Brødsgaard, der er en af forskerne bag studiet, et vendepunkt.

”Men efter finanskrisen i 2008 var det som om, at kineserne tænkte, at den vestlige model alligevel havde for mange svagheder. Desuden ville de heller ikke gøre som russerne, der efter det sovjetiske sammenbrud privatiserede det hele,” siger han.

Under Xi Jinping er forbindelsen mellem Kommunistpartiet og virksomhederne siden blevet tættere. Ifølge pressemeddelelsen fra CBS er formålet blandt andet at sikre, at virksomhederne understøtter partiets politiske mål.

Tilstedeværelse er ikke nødvendigvis kontrol

Tallene viser, hvor udbredte particellerne er blevet, men siger ikke i sig selv, hvor meget indflydelse Kommunistpartiet har på den enkelte virksomheds beslutninger.

Det varierer ifølge Kjeld Erik Brødsgaard betydeligt.

I nogle virksomheder er partiets repræsentanter tæt forbundet med den daglige ledelse. Andre steder fungerer particellen i højere grad som forbindelsesled mellem virksomheden og de politiske myndigheder. Hvor stor den reelle magt er, er derfor fortsat vanskelig at fastslå.

”Set med vestlige øjne er det et fremmedartet system, der sammenblander politisk magt og kommercielle interesser, men Kina har som bekendt formået at skabe stærke virksomheder inden for teknologi, digitalisering og grøn omstilling. Og hvis vi vil prøve at forstå årsagen til den succes, må vi også forstå, hvordan forholdet mellem parti og virksomhed fungerer,” siger Kjeld Erik Brødsgaard.

CBS-forsker peger på kinesisk innovation

Studiet indgår samtidig i en bredere diskussion om Kinas erhvervsmodel og landets position inden for teknologi og innovation.

Kjeld Erik Brødsgaard argumenterer for, at Europa blandt andet kan lære af Kinas aktive industripolitik med prioritering og statsstøtte på udvalgte områder. Det er forskerens vurdering – ikke et resultat, der i sig selv følger af tallene om particeller.

Han gør samtidig op med forestillingen om Kina som en økonomi, der hovedsageligt kopierer innovation fra andre lande.

”Hendes budskab om, at USA innoverer, og at EU sakker bagud, var rigtig nok. Men forestillingen om, at Kina blot kopierer, er jo hel forkert. Kina har succes med innovation, og på verdensplan udgør landet den eneste reelle økonomiske modspiller til USA,” siger han med henvisning til en tidligere nytårstale fra statsminister Mette Frederiksen.

For virksomheder og beslutningstagere, der forsøger at forstå kinesiske konkurrenter og samarbejdspartnere, peger CBS-studiet dermed på en grundlæggende forskel: I Kina kan en virksomhed være privat og samtidig have Kommunistpartiet som en formel del af sin organisation.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.