Disse to bydele gør københavnere utrygge – og det bliver værre efter mørkets frembrud

København er ifølge årets tryghedsundersøgelse blevet en mere tryg by.

Hele 80 procent af byens borgere svarer, at de føler sig trygge i aften- og nattetimerne, og 88 procent føler sig trygge i deres nabolag.

Det er de højeste tal i undersøgelsens historie og et klart tegn på, at mange tiltag virker.

Men bag det positive gennemsnit gemmer der sig en tydelig geografisk forskel.

Brønshøj-Husum og Bispebjerg skiller sig ud som de to bydele, hvor københavnere føler sig mest utrygge – særligt efter mørkets frembrud.

Laveste tryghedstal i byen

Undersøgelsen fra Københavns Kommune viser, at Brønshøj-Husum og Bispebjerg ligger markant under byens gennemsnit, når det gælder aften- og nattetimerne.

I Brønshøj-Husum svarer kun 71 procent, at de føler sig trygge, mens det i Bispebjerg er 74 procent. Det gør dem til de eneste to bydele i København med under 75 procent tryghed på dette parameter.

Også i dagtimerne ligger de lavt. I vurderingen af tryghed i nærområdet generelt – uanset tidspunkt – ligger Bispebjerg og Brønshøj-Husum lavest i byen, med henholdsvis 80 og 81 procent. Det er de eneste områder under 85 procent og tydeligt lavere end fx Indre By og Østerbro, hvor trygheden er helt oppe på 91 procent.

Hvor opstår utrygheden?

Tryghedsundersøgelsen indeholder også et åbent kort, hvor borgerne har angivet konkrete steder, hvor de føler sig utrygge.

Her peger mange på stationer, stoppesteder, grønne områder og stier som særligt problematiske steder. Helt konkret nævner 19 procent stationer og stoppesteder, 17 procent nævner grønne områder og legepladser, og 17 procent nævner mørke stier og passager.

Disse typer steder findes i stor stil i både Brønshøj og Bispebjerg. Der er lange, mørke stier, isolerede busholdepladser og boligområder med begrænset belysning.

Det er ofte i overgangen mellem det bebyggede og det grønne, at trygheden forsvinder.

Ikke nødvendigvis mere kriminalitet

Det er vigtigt at understrege, at utryghed ikke nødvendigvis hænger sammen med højere kriminalitet.

Københavns Politi og kommunens egne data viser, at den faktiske kriminalitet i byen generelt er faldende. Utryghed handler i høj grad om omgivelser, stemning og sociale forhold.

Undersøgelsen viser da også, at mange borgere i Brønshøj-Husum og Bispebjerg føler sig utrygge, selvom de ikke har været udsat for kriminalitet.

Det understøtter, at det er følelsen – ikke nødvendigvis erfaringen – der former adfærden. For eksempel undgår mange visse ruter, når det er mørkt, og vælger offentlig transport fra i aften- og nattetimerne.

Kommunale tiltag og lokale løsninger

Københavns Kommune arbejder med flere initiativer for at øge trygheden i byens mest udsatte områder. Der investeres i bedre belysning, renovering af boligområder og udvikling af attraktive fritidstilbud til børn og unge.

I rapportens forord fremgår det, at kommunen oplever, at forskellene mellem bydelene er blevet mindre, men at der stadig er behov for vedvarende indsats.

Brønshøj-Husum og Bispebjerg er eksempler på, hvordan tryghed er en kompleks størrelse. Det handler ikke blot om politi og kameraer, men også om byrum, samvær og hverdagsstemninger.

Når belysningen er sparsom, når en sti føles forladt, eller når beboere savner sociale fællesskaber, kan trygheden hurtigt forsvinde – også selvom kriminaliteten er lav.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.