Fængslerne nærmer sig en grænse, som bekymrer de ansatte

Antallet af indsatte i Danmarks fængsler har nået et nyt rekordniveau.

På få måneder er det daglige belæg steget fra cirka 4.200 til 4.600 indsatte. Ifølge Fængselsforbundet har der de seneste 25 år typisk siddet omkring 3.500 indsatte i fængslerne, men nu peger udviklingen mod 5.000.

Det skaber et markant pres på et fængselssystem, hvor både pladser og personale i forvejen er under pres.

Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, kalder situationen foruroligende

”Vi har hverken plads eller mandskab nok til at klare det pres, som vi ser nu. Tingene bliver nødt til at følges ad. Du kan ikke hælde en masse flere fanger ind i fængsler og arresthuse, som ikke er gearet til det.”

Udviklingen kommer på et tidspunkt, hvor strafskærpelser og en ny strafreform fylder i den politiske debat. Reformen skal netop øge kapaciteten i fængslerne, men ifølge Fængselsforbundet er problemet, at de nye løsninger endnu ikke er på plads.

”Politikerne siger, at antallet af pladser i fængslerne ikke skal bestemme landets retspolitik. Det kan de have ret i. Men de kan omvendt heller ikke bedrive deres politik, uden at forudsætningerne er til stede. Det er godt, at vi med strafreformen får større kapacitet og flere ansatte, men de ting er jo ikke på plads endnu. Derfor appellerer jeg kraftigt til, at man letter presset, så vi kan følge med,” siger Bo Yde Sørensen.

For at håndtere den akutte situation bruger fængslerne nu løsninger, der allerede er kendt i systemet: overbelæg og overarbejde.

Blandt andet har Kragskovhede Fængsel, Vejle Arrest og en række sjællandske arresthuse etableret dobbeltbelæg. Det betyder, at flere indsatte placeres på den samme kapacitet, mens medarbejderne samtidig skal håndtere en mere presset hverdag.

Hos Danmarks Fængsler bliver situationen også beskrevet som alvorlig

”Vi er meget bevidst om, at situationen med manglende bemanding og overbelæg er alvorlig. Vi har fået en ambitiøs strafreform, som har fokus på alt det vigtige. Udfordringen er, at der går nogle år, før reformen virker. Derfor blev der i maj nedsat en bemandings- og kapacitetstaskforce. Opgaven for taskforcen er at finde løsninger på både kort og lang sigt,” siger vicedirektør Mik Grüning.

Taskforcen arbejder med flere mulige løsninger. Det handler blandt andet om mere dobbeltbelæg, øget fleksibel bemanding, brug af særlige afdelinger, transport, tjenestetid og kortidsafsonere.

Samtidig lover Mik Grüning mere gennemsigtighed om de kommende initiativer.

”Vi ved, at arbejdet skaber utryghed og nervøsitet for den enkelte medarbejder. Derfor har vi aftalt med Fængselsforbundet, at de kommer ind tidligere og hører om de enkelte løsninger. Samtidig kan vi se, at der er brug for, at vi laver en mere inddragende proces, når vi implementerer de enkelte forslag.”

Presset ventes ikke at aftage med det samme.

Danmarks Fængsler forventer, at belægget stiger yderligere til efteråret i takt med planlagte kapacitetsudvidelser. Det gælder blandt andet 78 flere pladser i den lukkede afdeling i Sønder Omme Fængsel og etablering af dobbeltceller i Ringe Fængsel.

Men også her er der usikkerhed

”Forventningen er forbundet med betydelig usikkerhed. Blandt andet fordi den bygger på andre myndigheders prioriteringer, politiske initiativer og blandt andet nedlukninger. Derudover afhænger idriftsættelsen af ny kapacitet af, om der kan rekrutteres det fornødne personale,” siger Mik Grüning.

Dermed står fængslerne i en dobbelt udfordring: Der skal findes plads til flere indsatte, men der skal også være nok ansatte til at håndtere dem.

Og netop den balance er kernen i advarslen fra Fængselsforbundet.

For selv om flere pladser er på vej, er de ikke klar endnu. Indtil da vokser presset på fængsler, arresthuse og de medarbejdere, der skal få hverdagen til at hænge sammen.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.