Krimi

Wammen er tavs om trecifret millionbeløb til at styrke PET

Politiets Efterretningstjeneste står til at få tilført næsten 800 millioner kroner over tre år på finansloven.

Wammen er tavs om trecifret millionbeløb til at styrke PET
Finansminister Nicolai Wammen (S) vil ikke uddybe
Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 30. august 2024

Der er millioner på vej til Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Regeringen vil i sit forslag til finansloven for 2025 afsætte i alt godt 790 millioner kroner fra 2025 til 2027 til at “sikre en markant styrkelse” af efterretningstjenesten. Det fremgår af udspillet.

Og pengene må siges at være en markant styrkelse. PET havde i 2023 en samlet bevilling på omkring 1,1 milliard kroner.

Men hvad de nye millioner skal bruges på, vil finansminister Nicolai Wammen (S) ikke svare på.

Han bekræfter på pressemødet, hvor regeringen præsenterer sit finanslovsforslag, at regeringen “opprioriterer” bevillingen til PET.

– Det er grundlæggende til at beskytte Danmark bedst muligt. Jeg kommer ikke til at gå nærmere ind i det i dag, siger Nicolai Wammen.

ritzau/

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.