Kultur

ons, 24 apr 2024

af Mikkel Preisler

Længe forsvundet Klimt-maleri solgt for 224 millioner kroner

Maleriet "Portræt af frøken Lieser" af den østrigske kunster Gustav Klimt har været forsvundet siden 1925. I januar dukkede det op i et auktionshus i Wien. Onsdag blev det solgt for 30 millioner euro, hvilket svarer til 224 millioner kroner.
Leonhard Foeger/Reuters Maleriet "Portræt af frøken Lieser" af den østrigske kunster Gustav Klimt har været forsvundet siden 1925. I januar dukkede det op i et auktionshus i Wien. Onsdag blev det solgt for 30 millioner euro, hvilket svarer til 224 millioner kroner.

Maleriet "Portræt af frøken Lieser", der er malet af den afdøde østrigske kunstner Gustav Klimt, har onsdag været under hammeren på en auktion i den østrigske hovedstad, Wien.

Her blev det solgt for 30 millioner euro, hvilket svarer til 224 millioner danske kroner.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Man havde i mange år troet, at maleriet var gået tabt, men i virkeligheden havde det prydet en privat villa nær Wien i årtier, oplyste auktionshuset Im Kinsky, da det udstillede maleriet i januar.

Indtil billede dukkede op på auktionen, var det eneste bevis på, at det ufærdige portræt af en mørkhåret kvinde fra Lieser-familien havde eksisteret, et sort-hvid foto, der blev taget i 1925 i forbindelse med en planlagt udstilling i Wien.

Maleriet blev bestilt af en velhavende jødisk familie i 1917, men blev efterladt ufærdigt, da Gustav Klimt døde som 55-årig i 1918.

Det er uvist, hvem den mørkhårede kvinde er.

Maleriet oprindelige ejer, Lilly Lieser, blev deporteret fra Wien i 1942 og døde i Auschwitz i 1945.

Hvad der skete med maleriet efter Klimts død, hvor det stod i hans atelier, er i dag uklart.

Lilly Liesers døtre vendte tilbage til Wien efter Anden Verdenskrig for at gøre krav på hendes aktiver, men her var maleriet ikke nævnt i nogle dokumenter.

- Det var disse mange uklarheder og historiske huller, der fik de nuværende ejere til at kontakt Lieser-familiens juridiske arvinger for at blive en enige om en fair løsning, lyder det fra auktionshuset Im Kinsky.

Ifølge NTB er der blevet underskrevet en aftale mellem arvingerne og auktionshuset, der giver arvingerne del i indtægten fra auktionen.

Auktionshuset hævder ikke at have fundet beviser for, at værket skulle være blevet stjålet eller ulovlig beslaglagt af nazisterne.

Inden auktionen blev maleriet anslået til at have en værdi mellem 30 og 50 millioner euro.

Kilde: /ritzau/Reuters

Andre læser også

Skræmmende ord fra Musk: Det er en revolution Musk afviser kritik af hans arbejde for DOGE Læs mere
2026 GMC Sierra EV får nye varianter og lavere startpris GMC udvider sortimentet af sin elektriske pickup med nye varianter, lavere prise... Læs mere
Undersøgelse: tilliden til Tesla styrtdykker – To ud af tre amerikanere vil ikke eje en Tesla En ny måling viser, at hele 67 procent af amerikanerne ikke vil eje eller lease... Læs mere
Kong Charles rydder kortvarigt kalenderen op grund af kræft Kong Charles oplever mindre birkvinger med hans behandling : Kalender ryddes for... Læs mere
25 procent told rammer hele bilmarkedet: Her bygges bilerne 25 procents told på alle importerede biler til USA sender chokbølger gennem bi... Læs mere