Bovaer-regler lempes resten af 2026 – Dyrenes Beskyttelse vil have kravet droppet

Mælkeproducenter får fra oktober udvidet mulighed for at undtage køer fra fodring med det metanreducerende fodertilsætningsstof Bovaer. De nye undtagelsesmuligheder skal blandt andet imødekomme landbrugere, der oplevede udfordringer med metanreducerende foder i 2025.

Ændringen bliver positivt modtaget af Dyrenes Beskyttelse, men organisationen mener ikke, at en midlertidig lempelse er tilstrækkelig. I stedet ønsker den, at kravet om Bovaer droppes helt. Det fremgår af organisationens pressemeddelelse.

Dyrevelfærd står centralt i kritikken

Dyrenes Beskyttelse begrunder sin modstand med fortsat usikkerhed om, hvordan Bovaer påvirker køernes velfærd og trivsel.

“Det er positivt med undtagelsesmulighederne, der nu er lanceret for 2026, men det sparker kun problemet til hjørne,” siger Sophie Hastrup Christensen, landbrugspolitisk chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse.

Organisationen henviser blandt andet til sygdom og dødsfald blandt køer, der havde fået Bovaer i foderet, og mener, at det igangværende forskningsarbejde om dyrevelfærd bør afventes, før anvendelsen fortsættes.

Den faglige dokumentation giver dog ikke grundlag for at fastslå en generel sammenhæng mellem Bovaer og øget dødelighed. Aarhus Universitet oplyste i maj 2026, at en undersøgelse ikke viste en samlet stigning i dødelighed eller et generelt fald i mælkeydelsen i den undersøgte stikprøve. Forskerne understregede samtidig, at nogle landmænd havde oplevet alvorlige problemer, og at der fortsat var ubesvarede spørgsmål.

Aarhus Universitet har desuden et igangværende forskningsprojekt, der specifikt undersøger, hvordan metanreducerende foder påvirker malkekøers adfærd og dyrevelfærd.

Undtagelser udfordrer den forventede klimaeffekt

Sagen handler samtidig om landbrugets klimaregnskab. Når flere dyr kan undtages fra fodring med Bovaer, bliver den forventede effekt fra virkemidlet tilsvarende et centralt spørgsmål.

Dyrenes Beskyttelse peger i sin pressemeddelelse på, at 400.000 tons CO2-reduktion i den grønne trepart var knyttet til metanreducerende fodertilsætningsstoffer, og organisationen mener derfor, at andre klimavirkemidler bør bringes i spil, hvis Bovaer anvendes mindre.

“Vi skal ikke slække på klimaambitionerne, men de fremtidige løsninger til klimaregnskabet må ikke gå ud over dyrene. I stedet bør vi se bredere på løsninger, der reducerer kvægproduktionens samlede klimabelastning og samtidig gør op med intensiveringen og tilpasningen af dyrene til produktionssystemet,” siger Sophie Hastrup Christensen.

For Dyrenes Beskyttelse handler diskussionen dermed ikke alene om Bovaer. Organisationen ønsker et bredere skifte, hvor klimaindsatsen i højere grad rettes mod produktionssystemet omkring køerne frem for primært at reducere udledningen fra det enkelte dyr.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.