Pressemeddelelse

fre, 02 jun 2023

Lemvigh-Müller udnævner CEO

Christian Søgaard Christensen

Pressemeddelelse

1.6.2023 14:45:25 CEST | Lemvigh-Müller A/S

Christian Søgaard-Christensen, der siden 2019 har været CFO i Lemvigh-Müller, er blevet udnævnt som administrerende direktør for virksomheden, der er Danmarks største stål- og teknikgrossist.

”Udover at være en erfaren finansdirektør er Christian Søgaard-Christensen også en stærk strategisk tænker og en dygtig kommunikator. Han har på kort tid formået at sætte sit tydelige aftryk på virksomhedens positive udvikling de senere år. Bestyrelsen har stor tillid til, at Christian og hans kolleger vil kunne udfolde vores ambitiøse strategi til gavn for vores kunder, leverandører og medarbejdere", udtaler bestyrelsesformand Christian Lemvigh-Müller om udnævnelsen af Christian Søgaard-Christensen som CEO for Lemvigh-Müller.

Christian Søgaard-Christensen tiltrådte som CFO i Lemvigh-Müller i 2019 og har siden 2021 også haft det overordnede ansvar for logistik og produktion, pricing og en række tværgående funktioner. Han har en baggrund som konsulent hos McKinsey & Company og har tidligere været CFO i det børsnoterede rederi, TORM. Han er også medlem af bestyrelsen for DI-Handel.

CEO Christian Søgaard-Christensen siger:

”Lemvigh-Müller er en unik virksomhed kendetegnet ved et stærkt værdisæt og højt engagement, så jeg er stolt over, at bestyrelsen har bedt mig at videreføre den strategiske retning som administrerende direktør. Sammen med vores omkring 1.400 kolleger arbejder vores øverste ledelse allerede i dag på en række spændende initiativer inden for service og digitalisering, som vil udbygge vores position som Danmarks største stål- og teknikgrossist.”

Andre læser også

Rasmus Jarlov vender tilbage til Folketinget på mandag Rasmus Jarlov (K) er tilbage i Folketinget på mandag efter at have været sygem... Læs mere
Royal Unibrew lukker med største stigning i 15 år Royal Unibrew opjusterede torsdag sine forventninger til 2024 til en organisk v... Læs mere
Svensk politi skyder mand: Angreb tre ældre kvinder Den ene af tre angrebne kvinder i Västerås er kommet svært til skade, oplyser... Læs mere
Lidt under halvdelen af Børsen står tilbage efter brand Statsminister Mette Frederiksen besøger fredag eftermiddag området omkring Bø... Læs mere
99 procent af Børsens kulturgenstande er reddet efter brand Ifølge Brian Mikkelsen har man formået at redde 99 procent af de genstande, de... Læs mere