Lovgivning og regler

720.000 fik for stor rabat: 300.000 kan stå med renter

Hundredtusindvis af danske boligejere kan være ramt af endnu et efterspil i sagen om de nye boligskatter.

Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 23. juli 2026

Omkring 720.000 boligejere fik for stor skatterabat i forbindelse med overgangen til det nye boligskattesystem. Rabatten skulle beskytte boligejerne mod pludselige skattestigninger, men for en stor gruppe blev den beregnet for højt.

Nu kan op mod 300.000 boligejere stå tilbage med renter, hvis fejlen har udløst restskat.

Fejlen hænger sammen med, at systemet bag forskudsopgørelsen for 2024 og 2025 ikke kunne modregne ejendomsværdiskat og grundskyld korrekt på tværs. Hvis den ene skat steg, mens den anden faldt, skulle det have været regnet sammen i skatterabatten.

Det skete ikke rigtigt for alle

Derfor fik mange boligejere en rabat, der så korrekt ud på papiret, men som senere viste sig at være for høj. Når rabatten bliver rettet, kan det udløse en ekstraregning. Og for nogle boligejere kan ekstraregningen også betyde renter.

Det er især det sidste, der vækker opsigt.

Skatte- og Vækstministeriet har ellers meldt ud, at boligejere skal have renter og procenttillæg tilbage, hvis restskatten skyldes forsinkede ejendomsvurderinger. Men den løsning gælder ikke nødvendigvis alle typer renter i boligskattesystemet.

Her er forskellen vigtig

Renter som følge af forsinkede ejendomsvurderinger er én sag. Renter som følge af en forkert skatterabat er en anden. Derfor kan nogle boligejere opleve, at de ikke automatisk er dækket af den nye kompensation.

For den enkelte boligejer kan det være svært at se forskel. Begge dele handler om boligskat. Begge dele handler om fejl og efterreguleringer. Og begge dele kan ende med en regning, som først bliver synlig senere.

Men i systemet behandles sagerne forskelligt

Boligejere, der har fået for stor skatterabat, kan i nogle tilfælde have fået et tillægslån, hvis de var tilmeldt indefrysningsordningen. Lånet og renterne skal som udgangspunkt først betales tilbage, når boligen sælges, medmindre boligejeren vælger at betale før.

Andre kan have fået restskat direkte

Dermed står mange danskere med et nyt spørgsmål: Hvorfor skal boligejere betale renter af en fejl, de ikke selv har haft mulighed for at opdage eller rette i tide?

Sagen rammer ned i en boligskat, som i forvejen har været svær at gennemskue for mange. Først kom de foreløbige vurderinger. Så kom skatterabatten. Nu kommer renterne.

Boligejere, der er berørt, bør derfor holde øje med, om deres årsopgørelse viser restskat, tillægslån eller renter, der hænger sammen med skatterabatten for 2024 og 2025.

For selv om 720.000 fik for stor rabat, er det ikke alle, der nødvendigvis ender med renter. Men for op mod 300.000 kan fejlen blive mere end bare en teknisk rettelse.

Den kan blive en dummebøde.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.

Lovgivning og regler

Se flere artikler