Madpriser presser unge: Andelen, der ofte ikke har råd til hjemmelavet mad, er mere end fordoblet

Det økonomiske pres fylder stadig mere, når unge vælger, hvad der skal på tallerkenen. Andelen af 18-25-årige, der ofte ikke har råd til at lave hjemmelavet mad, er steget fra 10 procent i 2022 til 22 procent i 2025.

Det fremgår af Madkulturens nye rapport Unges madkultur, som undersøger 18-23-åriges madvaner og de faktorer, der påvirker deres valg.

Samtidig svarer tre ud af fire unge, at der er forskel på, hvordan de faktisk spiser, og hvordan de gerne ville spise. For godt hver femte sker det ofte.

Blandt de unge, der oplever den forskel, peger 59 procent på manglende tid eller overskud, mens 53 procent fremhæver prisen. 34 procent svarer, at det ganske enkelt er lettere at vælge noget andet.

Kun 17 procent peger på manglende viden om, hvordan den ønskede mad skal tilberedes.

Prisen fylder mere i madvalget

Prispresset viser sig også direkte i de unges indkøb. To ud af tre vælger ifølge rapporten mad efter prisen. Blandt unge, der er flyttet hjemmefra, gælder det tre ud af fire.

Madkulturens direktør, Judith Kyst, mener derfor, at resultaterne udfordrer en forestilling om, at problemet primært handler om manglende færdigheder i køkkenet.

“Problemet opstår, når deres idealer skal omsættes i en presset hverdag med stram økonomi og meget lidt tid og overskud,” siger hun.

Trods barriererne er hjemmelavet mad fortsat en væsentlig del af de unges hverdag. Tre ud af fire aftensmåltider er ifølge rapporten helt eller overvejende hjemmelavede, mens to ud af tre unge laver mad til flere dage ad gangen mindst én gang om ugen.

Erfaringer hjemmefra giver stort forspring

Rapporten peger samtidig på markante forskelle i de unges forudsætninger.

Blandt unge, der som børn havde ansvar for aftensmaden mindst én gang om ugen, svarer otte ud af ti, at de føler sig klædt på til selv at stå for deres mad.

Blandt unge, der sjældent eller aldrig havde det ansvar hjemmefra, gælder det kun tre ud af ti.

“Nogle unge får et stort forspring hjemmefra, og det, vi som samfund byder ind med, har desværre ikke stor nok gennemslagskraft til at kompensere for den forskel,” siger Judith Kyst.

Hun peger samtidig på risikoen for, at forskellene kan skabe det, hun betegner som et A- og et B-hold i næste generations madkultur.

Fire ud af ti har ændret madvaner efter indhold online

Sociale medier er også en markant del af det madlandskab, de unge navigerer i.

Syv ud af ti møder madindhold på sociale medier mindst én gang om dagen, mens fire ud af ti inden for det seneste år har ændret kost eller madvaner på baggrund af madprincipper, de har mødt online.

Også her viser rapporten forskelle afhængigt af erfaringerne hjemmefra. Tre ud af fire unge, der havde madansvar som børn, oplever, at de kan omsætte inspiration fra sociale medier til egne retter. Blandt unge uden den erfaring gælder det omkring halvdelen.

Rapporten finder desuden en kønsforskel. Halvdelen af de unge kvinder møder ofte indhold om krop og vægt, mens det gælder hver femte unge mand. Kvinderne oplever samtidig oftere end mændene en forskel mellem deres faktiske og ønskede madvaner.

Arla støtter rapport og tænketank økonomisk

Rapporten er udarbejdet som en del af et partnerskab mellem Madkulturen og Arla, og Arla har ydet økonomisk støtte til både rapporten og den tilknyttede tænketank Madtanken.

Madtanken samler 36 aktører fra blandt andet forskning, civilsamfund, fødevarebranchen, detailhandlen, gastronomien samt organisationer for børn og unge.

Gruppen mødes første gang den 28. september for at drøfte rapportens resultater og skal efter planen arbejde videre med mulige initiativer og fælles anbefalinger.

Blandt deltagerne er repræsentanter fra blandt andre Arla, Coop, REMA 1000, Lidl, Dagrofa, føtex, DI Fødevarer, Børns Vilkår, Kræftens Bekæmpelse og en række forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 500 unge mellem 18 og 23 år, en mobiletnografisk undersøgelse med 22 unge samt seks ekspertinterviews. Den inddrager desuden Madkulturens egne datasæt om udviklingen i danskernes mad- og måltidsvaner fra 2015 til 2025.

Det fremgår af pressemeddelelsen fra Madkulturen.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.