Nyheder

man, 20 mar 2023

Mærsks luftfartsselskab skal fragte varer fra Danmark til Kina

A.P. Møller Mærsk lancerer Maersk Air Cargo (Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)

A.P. Møller-Mærsk åbner mandag en ny fragtrute med fly mellem Billund Lufthavn og byen Hangzhou i Kina.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Det er selskabets eget luftfartsselskab Maersk Air Cargo, som kommer til at fragte varer på tværs af verden. Fragtruten i luften mellem Danmark og Asien bliver den første af sin slags. I alt skal der flyve tre fly på ruten. Det er tre Boeing 767-300-fragtfly, som Maersk Air Cargo har nyindkøbt, og de indsættes et ad gangen på ruten. Idéen med Maersk Air Cargo er at kunne stå for end-to-end-leveringer for kunderne med fly, Mærsk-koncernen selv ejer. Det vil altså sige, at kunderne ikke selv skal stå for at få fragtet varerne fra eksempelvis en terminal. Og her spiller luftfartsruterne en stor rolle, påpeger Michel Pozas Lucic, der er chef for luftfarten hos Mærsk. - Med introduktionen af vores nye service mellem Europa og Kina har vi taget endnu et skridt mod at kunne tilbyde vores kunder integreret logistik, siger han i meddelelsen. - Vi ønsker at sikre, at vores kunder har synlighed, pålidelighed og robusthed i deres forsyningskæder. Med de tre ugentlige ruter tager Mærsk også sine nye lufthavnsfaciliteter i Billund Lufthavn i brug. De består af 4000 kvadratmeter plads til import af varer og 13.000 kvadratmeter til eksportdelen. /ritzau/

Andre læser også

Rasmus Jarlov vender tilbage til Folketinget på mandag Rasmus Jarlov (K) er tilbage i Folketinget på mandag efter at have været sygem... Læs mere
Royal Unibrew lukker med største stigning i 15 Ã¥r Royal Unibrew opjusterede torsdag sine forventninger til 2024 til en organisk vÃ... Læs mere
Svensk politi skyder mand: Angreb tre ældre kvinder Den ene af tre angrebne kvinder i Västerås er kommet svært til skade, oplyser... Læs mere
Lidt under halvdelen af Børsen står tilbage efter brand Statsminister Mette Frederiksen besøger fredag eftermiddag området omkring Bø... Læs mere
99 procent af Børsens kulturgenstande er reddet efter brand Ifølge Brian Mikkelsen har man formået at redde 99 procent af de genstande, de... Læs mere