Erhvervspolitik

man, 24 apr 2023

Mette Frederiksen: Fordoblet ambition for havvind vil skabe arbejdspladser

Mette Frederiksen: Fordoblet ambition for havvind vil skabe arbejdspladser (Virginia Mayo/Ritzau Scanpix)

Flere havvindmøller i Nordsøen er godt for klimaet, og det er godt for de danske virksomheder og lønmodtagere, der kan se frem til flere arbejdspladser.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) forud for Nordsøtopmødet, som mandag holdes i den belgiske kystby Ostende. - Vi startede i Danmark for et års tid siden med at gøre den fælles Nordsø til det nye grønne kraftcenter i Europa. Nu har vi fået endnu flere lande med. Det er dobbelt op på lande og dobbelt op på ambitionerne, siger Mette Frederiksen. Hun henviser dermed til, at Nordsøtopmødet blev holdt for første gang sidste år i Esbjerg. Her deltog i alt fire lande - Danmark, Tyskland, Holland og Belgien. Men på dette års Nordsøtopmøde i Belgien bliver kredsen udvidet til i alt ni lande. Blandt dem er også store lande som Frankrig og Storbritannien. Det betyder samtidig, at ambitionerne fra Nordsøtopmødet i Danmark nu fordobles, så der ventes en målsætning om at opføre kapacitet til mere end 130 gigawatt havvind i 2030. Og 300 gigawatt i 2050. De mange havvindmøller vil have en række positive konsekvenser, som også vil kunne mærkes i Danmark, siger Mette Frederiksen. - Det har klimaet brug for. Det har vi behov for i forhold til at skabe uafhængighed af Putins olie og gas (Vladimir Putin, Ruslands præsident, red.). - Det har forbrugerne behov for i forhold til energisikkerhed. Og det har vores virksomheder og vores lønmodtagere behov for i forhold til at sikre arbejdspladser, siger Mette Frederiksen. /ritzau/

Andre læser også

Danmark vil sætte strøm til ukrainske huse med milliardgaranti Angreb svækker kritisk energiforsyning i Ukraine, siger minister. Danmark still... Læs mere
Statsministeren fejer intern kritik af udlændingeordfører af bordet Udlændingeordfører Frederik Vad (S) har fået kritik fra S-medlemmer. Mette F.... Læs mere
Kort efter frifindelse er Elvira Pitzner blevet forlovet Under anklage om utroskab afviste Elvira Pitzner, at hun dannede par med Mortada... Læs mere
Israel dræber to Hizbollah-profiler i angreb på Libanon Israels militær bekræfter drab på højtstående medlemmer af Hizbollah. Samti... Læs mere
Mangeårigt S-byrådsmedlem overtager borgmesterkæde i Fredericia Christian Bro (S) er ny borgmester i Fredericia Kommune, efter partifællen Stee... Læs mere