Pressemeddelelse

ons, 01 mar 2023

Mette Vangkilde Gram bliver ny bæredygtighedschef for Infrastruktur i NIRAS

Mette Vangkilde Gram er ny bæredygtighedschef inden for Infrastruktur i NIRAS.

Pressemeddelelse

1.3.2023 06:00:00 CET | Niras A/S

NIRAS fortsætter sin oprustning inden for bæredygtighed med at udnævne Mette Vangkilde Gram som ny bæredygtighedschef inden for infrastruktur. Den erfarne civilingeniør har været i NIRAS i elleve år.

NIRAS har gennem flere år været en af Danmarks førende rådgivervirksomhed inden for bæredygtighed, og virksomheden ønsker fortsat at styrke sin indsats for at skabe et mere bæredygtigt samfund. På den baggrund er Mette Vangkilde Gram blevet udnævnt til en nyskabt rolle som bæredygtighedschef på tværs af hele NIRAS’ sektor for infrastruktur, hvor hun skal understøtte udviklingen af bæredygtig infrastruktur og mobilitet.

Mette Vangkilde Gram, 52 år og bosiddende i Aarhus, er uddannet civilingeniør, og hun har i alt 11 år bag sig i NIRAS som henholdsvis projektleder, teamchef, og markeds- og udviklingschef. Derudover har hun også arbejdet i MOE som forretningschef, samt i Favrskov Kommune og Aarhus Kommune.

Integrere bæredygtighed i alle infrastrukturprojekter

”Med udnævnelsen af Mette Vangkilde Gram udnytter vi én af vores egne stærke profiler i en ny rolle, hvor hun i tæt samarbejde med kollegerne skal styrke vores arbejde med at integrere bæredygtighed i projekter i både Danmark og udlandet. Det gælder ikke mindst på mange af de store infrastrukturprojekter, som NIRAS i stigende grad arbejder med,” udtaler Carsten Heine Lund, der er senior vice president for Infrastruktur i NIRAS.

Han understreger, at NIRAS i forvejen arbejder med en lang række initiativer for at fremme bæredygtighed, men at Mette Vangkilde Gram skal bidrage til at styrke NIRAS’ position på området ved at sikre et endnu tættere samarbejde mellem de mange andre eksperter på tværs af ekspertise- og forretningsområder i NIRAS.

”Det her kommer vores kunder til gode, fordi vi bedre og hurtigere vil kunne forstå kundernes samlede behov og give dem komplette bæredygtighedsløsninger, der omfatter alle facetter af et projekt. Desuden styrker vi også vores indsats for at udvikle strategiske områder som grøn energiomstilling, GREENsition, i relation til infrastrukturprojekter,” siger han.

Helhedstænkning til gavn for miljø og økonomi

Mette Vangkilde Gram ser frem til at påtage sig en ny rolle, der kommer til at styrke det tværgående samarbejde i Infrastruktursektoren og med kunderne:

”Jeg glæder mig til i samarbejde med mine dygtige kolleger at udvikle og understøtte initiativer, så bæredygtighed i endnu højere grad bliver en naturlig, underliggende ydelse i alle de komplekse projekter, vi arbejder med på tværs af infrastruktursektoren i NIRAS. Vi kan blive endnu bedre til at tænke bæredygtighed ind fra starten og på tværs af infrastrukturprojekterne til gavn for både miljø og kundernes økonomi.”

Hun fremhæver, at der allerede arbejdes med mange nye ydelser og initiativer bredt i Infrastruktursektoren, som skal sikre rådgivervirksomheden en fortsat førerposition inden for bæredygtighed.

”Et af de områder, som vi allerede er rigtig godt i gang med, er vores satsning inden for Grøn Mobilitet, hvor vi arbejder med helhedsorienterede bæredygtige mobilitetsløsninger, som både tilgodeser brugere og miljø,” siger Mette Vangkilde Gram.

Andre læser også

Rengøringsplatformen Happy Helper fortsætter efter salg til Handyhand Efter rekonstruktion får Happy Helper nu en hjælpende hånd i form af Handyhan... Læs mere
Tyskland anholder mistænkte russiske sabotører for bombeplaner Amerikansk base i Tyskland skulle angiveligt rammes af sabotage. Her trænes ukr... Læs mere
Qatar tager sin mæglerrolle i Gaza op til overvejelse Mæglingen mellem Israel og Hamas ikke ført til en aftale om våbenhvile. Qatar... Læs mere
Brandfolk slukker natten til torsdag mindre brande på Børsen Der er flere mindre brande på Børsen, som onsdag aften ikke er blevet slukket ... Læs mere
Boeing får kritik for sikkerheden på fly ved høring i Senatet En tidligere Boeing-ansat kritiserer flyproducenten for produktions- og kvalitet... Læs mere