De 10 mest udbredte angrebsvåben i 2025

Moderne krigsførelse har i 2025 ændret sig drastisk. Fra klassiske skydevåben til avancerede cyberangreb og autonome systemer – slagmarken er ikke længere kun fysisk, men også digital. Her er de 10 mest udbredte angrebsvåben i verden netop n – fra det mindre udbredte til det absolut mest anvendte og frygtede.

Eksplosive droner

Små, hurtige og dødbringende – eksplosive droner bruges i stigende grad i mindre konflikter og af paramilitære grupper. De kan bære sprængladninger og flyve under radaren, både bogstaveligt og billedligt. Selvom de endnu ikke dominerer krigsførsel, vokser deres anvendelse hastigt.

Hypersoniske missiler

Med hastigheder over Mach 5 er hypersoniske missiler næsten umulige at opfange. Flere stormagter har udviklet dem, men de er stadig dyre og teknologisk krævende at producere. Deres evne til at undgå traditionelle forsvarssystemer gør dem dog til en fremtidig trussel.

Psykologisk krigsførelse via sociale medier

Manipulation af opinioner gennem misinformation og propaganda er blevet en fast del af moderne konflikter. I 2025 er dette en aktiv angrebsform, især i hybridkrigsførelse, hvor målet er at skabe uro og mistillid i befolkningen uden at affyre et eneste skud.

Elektromagnetiske våben (EMP)

EMP-angreb, der lammer elektriske systemer og kommunikationsnetværk, er blevet mere realistiske og anvendelige. De kræver dog stor præcision og strategisk timing, hvilket gør dem mindre udbredte end andre våben, men stadig frygtede.

Autonome kampdroner

Fuldautomatiske droner med kunstig intelligens bruges nu i flere konfliktzoner. De kræver ikke menneskelig kontrol og kan analysere og angribe mål selvstændigt. Der er voksende etiske debatter om deres anvendelse, men de er teknologisk udbredt.

Cyberangreb mod kritisk infrastruktur

Statssponsorerede cyberangreb, der lammer elnet, vandforsyning eller sundhedssystemer, har i 2025 nået nye højder. Disse angreb bruges til at svække nationer uden konventionel krig – og anses for at være et af de mest effektive værktøjer i arsenalet.

Kemiske våben i asymmetriske konflikter

Selvom internationale aftaler forbyder brugen af kemiske våben, anvendes de stadig i uformelle konflikter og af terrorgrupper. Især nervemidler og kvælestoffer er blevet set i mindre krigszoner, hvor regler og kontrol er minimale.

Satellitbaserede våbensystemer

Angreb fra rummet lyder som science fiction, men i 2025 er der registreret satellitbaserede systemer, som kan deaktivere fjendens satellitter eller sende signalforstyrrelser mod jordbaserede enheder. De er ikke udbredt blandt alle nationer, men teknologien er i brug.

AI-styret artilleri og robotenheder

Kunstig intelligens har forbedret præcision og autonomi i tungt artilleri og jordbaserede enheder. Disse systemer kan forudsige fjendens bevægelser og justere angreb i realtid – en klar fordel i både forsvar og angreb.

Cybervåben med kunstig intelligens

Det mest udbredte og farlige angrebsvåben i 2025 er AI-drevne cybervåben. De kan tilpasse sig forsvarssystemer, skjule deres spor og angribe præcist og målrettet. Disse våben bruges af både nationer og kriminelle organisationer – og de er næsten umulige at forsvare sig imod.