Forsvaret har ikke ressourcer til at træne nye soldater hjemme og deltage med styrker i Baltikum og Ukraine på samme tid.
Sådan lyder det nu fra to fagforeninger i Forsvaret, efter at et bredt flertal i Folketinget mandag har sagt god for, at Danmark kan deltage med styrker i Ukraine, hvis det bliver en del af en eventuel våbenhvile.
Men det danske forsvar er for nedslidt og tyndslidt.
- Jeg frygter, at hvis man baserer sig på den lange bane, at det skal være 1. brigades enheder, så når vi ikke de mål, der er fastsat i forliget, siger Niels Tønning, der er formand for officerernes fagforening.
Danmark har svært ved at stille en brigade, som forsvarsalliancen Nato ønsker. Det er blevet udskudt flere gange, senest til 2032.
Danmark har 800 soldater indsat i Letland, hvor de træner og skal afskrække Rusland.
Derfor er der ikke samtidig plads til at sende soldater til Ukraine, hvis det skulle blive aktuelt i en eventuel våbenhvile, lyder soldaternes egen vurdering.
- Det kan jeg ikke se, uden at det belaster Forsvarets evne til at opbygge den styrke, som alle er enige om skal gå stærkt, siger Niels Tønning.
I Letland har Danmark mulighed for at træne og opbygge brigaden, men hvis styrkerne udsendes til Ukraine, må træningen og opbygningen vige for andre opgaver som overvågning, patrulje og indsættelse.
Heller ikke formand Tom Block fra Hærens Konstabel- og Korporalforening mener, at Danmark kan have styrker af en "væsentlig størrelse" i både Letland og Ukraine.
- Det kommer selvfølgelig helt an på ambitionsniveauet. Men hvis man for eksempel forestiller sig en kampbataljon til både Baltikum og Ukraine, så må jeg bare sige, at de folk har vi ikke, siger han til TV 2.
Niels Tønning fremhæver, at Forsvarets Efterretningstjeneste for nylig opdaterede sin trusselsvurdering. Hvis krigen i Ukraine stopper eller fryser fast, vil Rusland i løbet af to år kunne udgøre "en troværdig trussel" og være klar til regional krig, lød det.
- Hvis vores styrker er bundet i Letland og Ukraine, så står vi samme sted om to år, som vi er i dag med enheder, der er slidt, uden at vi har lavet den opbygning, som vi havde sat os for, siger Niels Tønning.
Endnu er intet vedtaget, og det er uvist, om det bliver fredsbevarende eller fredsskabende styrker, men Danmark stiller sig klar til at deltage i en mulig koalition af lande.
Danmark kan maksimalt bidrage med 800-1000 styrker i Ukraine ifølge officersformanden.
- Jeg har svært ved at se selv på en længere bane, at vi kunne bidrage med ret meget mere end en bataljon.
- Det bør ikke være dem, der er i Letland. Det bør være nogen, vi uddanner til opgaven fra værnepligt, og problemet er at skaffe materiel til dem, siger Niels Tønning.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har selv fremhævet opgaven i Letland.
- Det er vigtigt, at vi ikke glemmer de baltiske lande og vores bidrag, som vi yder i Letland, så det må også ses i den sammenhæng, sagde Troels Lund Poulsen mandag efter et møde, hvor regeringen fik opbakning.
Kilde: /ritzau/
