Historisk NATO-aftale: Forsvarsbudgetter på 5 procent skal sikre mod Putin og Kina

NATO-alliancen har netop vedtaget en historisk og ambitiøs plan om at hæve forsvarsudgifterne til hele 5% af BNP inden 2035.

Beslutningen, der netop er godkendt af samtlige 32 NATO-ambassadører, markerer et betydeligt skift i sikkerhedspolitikken og sender et stærkt signal til omverdenen – især Rusland og Kina.

Fra 2 til 5 procent – et nødvendigt spring?

Den nye målsætning indebærer en kraftig stigning fra det nuværende mål på 2% af BNP. NATO ønsker konkret at øremærke 3,5% til direkte militærudgifter, mens 1,5% vil blive brugt på beslægtede områder såsom cyberforsvar og infrastruktur.

Denne optrapning er ifølge diplomatiske kilder et klart svar på voksende trusler fra både Vladimir Putins Rusland og Kinas stigende globale indflydelse.

Den amerikanske præsident Donald Trump har også spillet en vigtig rolle i beslutningen.

Trump har flere gange udtrykt utilfredshed med alliancemedlemmer, der ikke yder deres del, og beslutningen skal også ses som et forsøg på at holde USA engageret i NATO-samarbejdet.

Splittelse under overfladen

Selvom aftalen nu formelt er på plads, har ikke alle lande været lige begejstrede for beslutningen.

Spanien står tydeligt frem med en kritisk stemme. Premierminister Pedro Sanchez har allerede meldt ud, at Spanien ikke føler sig forpligtet til at nå de 5% og i stedet fortsætter med at sigte efter en mere moderat målsætning på cirka 2,1%.

Spanien bruger i dag kun omkring 1,24% af BNP på forsvar, hvilket allerede placerer landet blandt de laveste bidragydere i NATO.

Denne modstand kan potentielt skabe interne spændinger, især over for USA, hvor Trump klart har sagt, at lande, som ikke bidrager tilstrækkeligt økonomisk, ikke nødvendigvis kan regne med amerikansk opbakning.

Storbritannien på vej frem

Storbritannien har længe forsøgt at balancere mellem NATO-forpligtelser og nationale budgetovervejelser.

Den britiske regering støtter beslutningen om de øgede udgifter, men sikrer samtidig, at det først realiseres efter næste parlamentsperiode.

Premierministeren har en ambition om at hæve forsvarsbudgettet fra 2,3% til 3% inden 2034, hvilket nu lægger fundamentet for yderligere forpligtelser i retning mod NATO’s nye mål.

Dermed sender alliancen et stærkt og samlet signal til Rusland og Kina om, at NATO-landene står fast og er villige til at investere historisk meget i deres fælles sikkerhed.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.