Miljø

lør, 23 nov 2024

Afrika frygter at lav klimahjælp fra topmøde vil betyde tab af liv

Det er ikke kun ministre og embedsfolk, der er til stede ved COP29. På konferencestedet er der også prøver fra sidelinjen at råbe dem op med aktioner som den, der ses på billedet.
Murad Sezer/Reuters Det er ikke kun ministre og embedsfolk, der er til stede ved COP29. På konferencestedet er der også prøver fra sidelinjen at råbe dem op med aktioner som den, der ses på billedet.

Hvis ikke verdens rigeste lande indvilliger i at sende flere milliarder til de fattigste, kan det betyde tab af liv og uoverskuelige konsekvenser for fremtiden.

Så klar er beskeden fra de afrikanske lande på klimatopmødet COP29 i Baku, Aserbajdsjan, efter at formandskabet fredag har præsenteret et foreslået beløb som nyt mål for klimafinansiering.

Udviklingslandene har krævet over 1000 milliarder dollars om året i nyt mål, men formandskabet har foreslået 250 milliarder dollar.

- 250 milliarder dollars vil føre til uacceptabelt tab af menneskeliv i Afrika og rundt om i verden, og det bringer vores verdens fremtid i fare, siger Ali Mohamed, formand for den afrikanske gruppe af forhandlere, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Heller ikke hos alliancen af ø-stater er aftalen faldet i god jord.

Ø-staterne er truet af stigende vandstande, og for dem er klimaforandringerne et direkte spørgsmål om, hvorvidt deres land forsvinder.

- Vi kan ikke forventes at gå med til en tekst, der viser en sådan foragt for vores sårbare befolkning, lyder det fra landene i alliancen Aosis i en erklæring ifølge AFP.

- Vi vil ikke lade os formilde af et elendigt placebo-mål.

Forhandlingerne ser derfor ud til at blive hårde i de kommende timer og dage, hvis en aftale skal falde på plads på topmødet.

Det forventer klimaminister Lars Aagaard (M) også.

- Der er et stykke vej endnu, tror jeg, før vi er færdige, siger han.

Klimaministeren har noteret sig utilfredsheden fra de fattigere lande, men han vil påpege, at flere EU-lande tværtimod synes, at det foreslåede beløb er meget stort at gabe over.

- Det kan jeg høre fra nogle ulande, er til den fedtede side, siger han og fortsætter:

- Men jeg må også bare sige, at jeg kan høre, at der er nogle af de lande, der er udset til at være donorer, for hvem det tal også er udfordrende, siger han.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Danske unge får 15 millioner til Europa-rejser Regeringen har lørdag lanceret EuropaPuljen. Puljen skal bidrage til forståels... Læs mere
Ministre vil have Google til at stoppe eksperiment i Danmark Google har igangsat et tiltag, hvor danskere ikke kan søge nyhedsartikler frem ... Læs mere
Justitsministeren takker nej til kongelig orden Imens en række socialdemokrater i den seneste tid har modtaget ordener, siger j... Læs mere
EU godkender kæmpe amerikansk Novo-opkøb Novo Nordisk er kommet et skridt nærmere på at foretage amerikansk opkøb. Det... Læs mere
Zelenskyj: Andet bidrag af danske F-16-kampfly er kommet til Ukraine Den ukrainske præsident udtrykker sin taknemmelighed over for hele den danske n... Læs mere