Miljø

lør, 23 nov 2024

Ulande udvandrer fra forhandlinger ved klimatopmøde i vrede

Panamas klimaforhandler Juan Carlos Gomez er dybt kritisk over for de rige landes ageren på klimatopmødet.
Maxim Shemetov/Reuters Panamas klimaforhandler Juan Carlos Gomez er dybt kritisk over for de rige landes ageren på klimatopmødet.

En stribe lande har forladt et afgørende forhandlingsmøde på COP29, hvor formandskabet konsulterede landene om et udkast til en aftale.

Det er landene i forhandlingsgruppen LDC, der tæller de mindst udviklede lande, og østaterne i gruppen Aosis.

- Det papir, der er blevet præsenteret for os vedrørende det nye mål, har intet, siger Evans Njewa, chefforhandler fra Malawi.

- Vi har opfordret til, at mødet suspenderes, indtil vores synspunkter er afspejlet. Ellers har vi ingen aftale.

Der har natten igennem og i løbet af lørdagen været forhandlinger om det udkast, som formandskabet præsenterede fredag.

Her blev der lagt op til at skrue op for målet for, hvor meget klimahjælp ulandene skal have, til 250 milliarder dollar årligt inden 2035.

Lige nu er målet 100 milliarder dollar, men det udløber i år.

Det skal de rige lande stå i spidsen for at skaffe fra kilder, som både tæller de offentlige kasser, men også private investeringer.

Siden har det været kritik af udkastet, og lørdag eftermiddag lokal tid har formandskabet altså holdt konsultationer.

Men det er flere lande endt med at udvandre fra.

Ifølge Susana Muhamed, Colombias miljøminister, er det et meget svært tidspunkt i forhandlingerne ved COP29.

- En vigtig del af verden er lige gået ud (fra et møde, red.), og vi er nødt til at engagere os dybt i forhandlingerne.

- Der er utilfredshed fra syd omkring beløbet og nogle af de betingelser, som er i teksten, siger hun.

Hun tror dog, at det kan løses, hvis både rige og fattigere lande mødes mere på midten.

Gruppen af udviklingslandene og Kina, der i FN-systemet kategoriseres som et uland, har bedt om 1300 milliarder dollar om året.

Topmødet afventer nu, hvordan EU, USA og formandskabet fra Aserbajdsjan reagerer.

USA’s klimaforhandler John Podesta blev mandsopdækket på vejen ud af mødet, men en journalist fik et par få ord ud af ham, der indikerer en position.

- Beløbet på bordet fra donorlandene er højt.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Danske unge får 15 millioner til Europa-rejser Regeringen har lørdag lanceret EuropaPuljen. Puljen skal bidrage til forståels... Læs mere
Ministre vil have Google til at stoppe eksperiment i Danmark Google har igangsat et tiltag, hvor danskere ikke kan søge nyhedsartikler frem ... Læs mere
Justitsministeren takker nej til kongelig orden Imens en række socialdemokrater i den seneste tid har modtaget ordener, siger j... Læs mere
EU godkender kæmpe amerikansk Novo-opkøb Novo Nordisk er kommet et skridt nærmere på at foretage amerikansk opkøb. Det... Læs mere
Zelenskyj: Andet bidrag af danske F-16-kampfly er kommet til Ukraine Den ukrainske præsident udtrykker sin taknemmelighed over for hele den danske n... Læs mere