Økonomi

ons, 22 mar 2023

Mod forventning stiger inflationen i Storbritannien

FILE PHOTO: People stand outside the Bank of England in the City of London financial in London (Henry Nicholls/Reuters)

Inflationen i Storbritannien stiger i februar og lander på 10,4 procent sammenlignet med samme måned året før.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters. I januar var den britiske inflation på 10,1 procent, og investorerne havde forventet, at presset ville aftage en smule. Det fortæller Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i Sydbank. - Prisudviklingen renset for energi og fødevarer viser et alvorligt inflationspres i Storbritannien, som må give den britiske centralbank hovedpine, skriver han i en kommentar til tallene. Sorterer man prisstigninger på energi, fødevarer, alkohol og tobak fra, steg inflationen i Storbritannien med 6,2 procent i februar. Også det er mere end tallet for januar. Det skriver Reuters. Den tiltagende inflation rammer briterne fra to sider ifølge Kim Blindbæk. - For det første kan lønstigningerne slet ikke følge med. Det udhuler briternes købekraft, skriver han. Den anden konsekvens er, at renterne kan stige endnu mere, hvilket vil gøre renteudgifterne dyrere. Den britiske centralbank, Bank of England, holder rentemøde torsdag. Her forventer Kim Blindbæk, at den vil hæve renten yderligere for at tøjle inflationspresset. Den høje inflation i Storbritannien udfordrer en i forvejen presset økonomi, mener Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv. - De økonomiske nøgletal peger desværre meget entydigt i retning af recession i Storbritannien. Spørgsmålet er nu, hvor dyb og lang recessionen bliver, skriver han i en kommentar. Det kan sætte spor i den danske økonomi, fordi Storbritannien er et stort eksportmarked. Eksporten til briterne udgjorde sidste år 101 milliarder kroner, og ifølge Kristian Skriver er omkring 65.000 danske job afhængige af den. Det er primært job inden for fødevareindustrien og medicinalindustrien, der er afhængige af eksporten til Storbritannien, skriver han. Den danske inflation i februar er blevet opgjort til at være 8,3 procent sammenlignet med samme måned året før. Det er et lille fald fra januar, som primært kan tilskrives lavere gaspriser. /ritzau/

Andre læser også

Serie-iværksættere vil tage kampen op mod dårlige færdigretter Det bliver i første omgang kun Næstved, der får fornøjelsen af færdigmad af... Læs mere
Israels militær hævder at have gravet lig op under eftersøgning Mens FN's højkommissær slår alarm, afviser Israels militær palæstinensiske ... Læs mere
Forsvarets gummibådsproblemer fortsætter med annullering af indkøb En række fejl og mangler på indkøbte gummibåde gør nu, at styrelse annuller... Læs mere
Briterne vil øge forsvarsudgifter til 2,5 procent af bnp Storbritannien lever allerede op til Nato-mål, men vil alligevel styrke forsvar... Læs mere
Viaplay følger i giganters fodspor og vil stoppe kodedeling Viaplay estimerer, at cirka en tredjedel af tjenestens brugere deler kodeord. Fl... Læs mere