Pressemeddelelse

fre, 17 feb 2023

Næsten halvdelen af de ansatte under 40 overvejer at forlade velfærdsfagene

Næsten halvdelen af de ansatte under 40 overvejer at forlade velfærdsfagene

Pressemeddelelse

17.2.2023 08:00:00 CET | FOA

Næsten halvdelen af FOAs medlemmer under 40 år overvejer at søge mod en ny branche. Det viser en ny undersøgelse. Det er særligt det psykiske arbejdsmiljø, der belaster.

En potentiel bombe truer velfærden: De yngre ansatte på området er så psykisk belastede af deres arbejde, at de overvejer at skifte fag. Det udfordrer mange fag, hvor det i forvejen er meget svært at skaffe personale nok.

I en medlemsundersøgelse med over 4.000 respondenter svarer hele 45 pct. af de ansatte under 40 år, at de overvejer at skifte til en anden branche.

”Det er skræmmende tal det her, og det er et vink med en vognstang om, at der skal strammes op ude på arbejdspladserne. Når medarbejderne løber så stærkt, som de gør i øjeblikket, så skal arbejdsgiverne sørge for, at ledelsesspændet ikke bliver for stort – altså at der ikke bliver for langt til nærmeste leder – for der er brug for, at topledelsen skaber rammer, man kan holde til at arbejde i,” siger Maria Melchiorsen, forbundssekretær i FOA.

Frem mod 2030 vil der komme yderligere 160.000 flere ældre over 80 år i Danmark. Samtidig er hver tredje social- og sundhedsansat i dag over 55 år, og vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet indenfor en overskuelig årrække. I det lys er det særligt skræmmende, hvis mange yngre ansatte også forlader fagene. En analyse fra KL viser, at der vil mangle 16.000 social- og sundhedsuddannede i Danmark i 2030, hvis der skal være medarbejdere nok til at passe og pleje de ældre.

Dykker man ned i undersøgelsen, angiver mange af de yngre medarbejdere, at de er pressede på stort set alle spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø. De føler sig mere stressede end deres ældre kolleger, de føler sig mere utilstrækkelige og de føler, at deres arbejde er følelsesmæssigt belastende.

”Undersøgelsen understreger, at vi har et stort behov for at gøre ting anderledes, hvis vi vil tiltrække og fastholde folk på området. Det er vigtigt, at lederne får de rette værktøjer og opbakning fra deres øverste ledelse, så de har mulighed for at give støtte til yngre medarbejdere. Den faglige sparring er ikke bare vigtig, den betaler sig i længden. Når der er travlt, er det ofte sparringen, der ryger, men det bider sig selv i halen, når medarbejderne bukker under for presset,” siger Maria Melchiorsen, og forklarer, at det især er de unge, der har brug for viden og hjælp til at håndtere en presset hverdag.

”Alt for mange går hjem fra arbejde med ondt i maven, fordi de oplever, at der ikke er tid nok til at drage omsorg for de mennesker, man skal hjælpe. Det skal man have hjælp til at håndtere, og det er lederens ansvar at sørge for det,” siger Maria Melchiorsen.

Andre læser også

Tyskland anholder mistænkte russiske sabotører for bombeplaner Amerikansk base i Tyskland skulle angiveligt rammes af sabotage. Her trænes ukr... Læs mere
Qatar tager sin mæglerrolle i Gaza op til overvejelse Mæglingen mellem Israel og Hamas ikke ført til en aftale om våbenhvile. Qatar... Læs mere
Brandfolk slukker natten til torsdag mindre brande på Børsen Der er flere mindre brande på Børsen, som onsdag aften ikke er blevet slukket ... Læs mere
Boeing får kritik for sikkerheden på fly ved høring i Senatet En tidligere Boeing-ansat kritiserer flyproducenten for produktions- og kvalitet... Læs mere
Amsterdam forbyder nye hoteller i kamp mod masseturisme Amsterdam kæmper med blandt andet sex- og narkoturisme. Nu indføres et stop fo... Læs mere