Der er fortsat en risiko for en spiral, hvor stigende lønninger presser priserne i vejret, mener Nationalbanken. Derfor bør politikerne sidde klar ved den finanspolitiske håndbremse, hvis det bliver nødvendigt.
- Regeringen bør være klar til at stramme finanspolitikken med kort varsel, hvis risikoen for en selvstændig løn-pris-spiral stiger, skriver Nationalbanken i ny prognose onsdag. Det er ikke første gang, at Nationalbanken har udtrykt bekymring for, at lønnen kan presse inflationen op. Og der er bedring at spore siden sommeren 2022, hvor risikoen ifølge Nationalbanken var større, end den er nu. Dengang kom Nationalbanken med en direkte anbefaling om, at finanspolitikken skulle strammes svarende til et procent af bruttonationalproduktet (bnp) sammenlignet med den daværende regerings finanslovsforslag. Men fordi risikoen for, at lønningerne presser priserne op, skriver Nationalbanken, at behovet for at stramme finanspolitikken er tilsvarende "reduceret." Den nye regering har ikke fremsat et finanslovsforslag. Nationalbanken holder dog fast i, at politikerne bør være varsomme med at lempe finanspolitikken. Blandt andet fordi det kan holde liv i inflationen, som ifølge prognosen ser ud til at aftage. - Der er behov for en stram økonomisk politik for at bringe inflationen ned, og det er vigtigt, at finanspolitikken ikke modarbejder pengepolitikken i at bringe inflationen ned, skriver Nationalbanken. - Eventuel kompensation for stigende forbrugerpriser skal fortsat være aktivitetsneutrale og bevare incitamenter til at dæmpe for eksempel energiforbrug. Selv om politikkerne ifølge Nationalbanken har holdt sig nogenlunde på dydens smalle sti indtil videre, er der løftede pegefingre til tre af politikkernes hjælpetiltag. - Den midlertidige nedsættelse af el-afgiften i første halvår af 2023 er ikke en hensigtsmæssig måde at kompensere husholdninger og virksomheder, skriver Nationalbanken blandt andet. Også den seneste aftale om inflationshjælp er ifølge Nationalbanken "uhensigtsmæssig." Det er fordi, at selv om pakken er finansieret, skaber den mere økonomisk aktivitet, end den modvirker ifølge prognosen. Det tredje tiltag, som Nationalbanken ikke ser på med milde øjne, er udskydelsen af betalingsfrister på A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis hjælpepakker bidrager til at øge efterspørgslen ved at give skatteyderne flere penge, kan det betragtes som noget, der kan puste til inflationen. /ritzau/
