Europas tætteste USA-allierede siger nej til Iran-krigen

Det gælder især Spanien og Italien, som i de seneste dage åbent har begrænset amerikansk adgang og dermed sendt et sjældent tydeligt signal til Washington.

Konflikten begyndte den 28. februar 2026 og er nu gået ind i sin femte uge. Samtidig er presset vokset på USA, fordi Hormuzstrædet fortsat er et centralt stridspunkt med stor betydning for den globale energiøkonomi. Det gør de europæiske markeringer mere følsomme, end de ellers ville have været.

Italien har nægtet amerikanske fly med våben til krigen adgang til Sigonella-basen på Sicilien. Regeringen i Rom fastholder, at beslutningen bygger på eksisterende aftaler og procedurer, og at forholdet til USA fortsat er stærkt. Spanien har på sin side lukket luftrummet for amerikanske militærfly knyttet til krigen og afvist, at de fælles baser i Rota og Morón bruges til formålet.

I Washington er reaktionen langt skarpere. Trump har offentligt kritiseret europæiske regeringer for ikke at støtte USA i konflikten og koblet det direkte til både olie, sikkerhed og alliancens værdi. Det forstærker indtrykket af, at sagen ikke bare handler om militær logistik, men om et voksende politisk opgør mellem USA og flere centrale NATO-lande.

Det afgørende spørgsmål nu er, om Europas nej bliver stående som enkeltstående markeringer, eller om det bliver begyndelsen på en bredere transatlantisk afstandstagen til krigen mod Iran. Lige nu tyder meget på det sidste.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.