Natur

Hver femte bifamilie gik tabt: Nu peger forskere på en kemifri vej mod ødelæggende mide

To nye rapporter fra Aarhus Universitet peger på avl og yngelpause som veje til at bekæmpe varroamiden, der hvert år koster mange danske bifamilier livet.

Mikkel Preisler
Af Mikkel Preisler 20. august 2026

Danske honningbier er fortsat under hårdt pres fra varroamiden, som har bredt sig til stort set alle danske bifamilier, siden den nåede Danmark i 1984. Miden svækker bierne direkte, men den alvorligste konsekvens er ifølge forskerne, at den spreder virus, som ofte bliver dødelige i vinterperioden.

Sidste vinter gik omkring 20 procent af de danske bifamilier tabt. Året før var tallet ifølge seniorforsker Per Kryger fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet formentlig tættere på 25 procent.

Nu peger to nye rapporter fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på to kemifri veje, som danske biavlere kan bruge i kampen mod miden: målrettet avl af mere robuste bier og yngelpause, hvor midens mulighed for at formere sig brydes.

Miden udnytter biens yngel

Varroamiden er afhængig af biernes forseglede yngelceller for at kunne formere sig. Det er de celler, hvor bierne udvikler sig som pupper, efter arbejderbierne har lukket cellerne med voks.

Netop den afhængighed gør yngelpause til en central metode. Hvis dronningen i en periode forhindres i at lægge æg, eller hvis yngeltavler fjernes fra bifamilien, bliver midens formering bremset direkte.

I praksis peger forskerne på to metoder: Enten kan dronningen spærres inde i mindst 25 døgn, eller også kan yngeltavlerne fjernes helt fra bifamilien. Begge metoder kræver dog præcision, timing og erfaring.

Per Kryger advarer selv biavlere mod at gå for hurtigt frem. Han anbefaler, at man begynder med få bifamilier, lærer teknikken og først derefter bruger metoden bredere.

Avl skal styrke biernes egen modstandskraft

Den anden vej handler om avl. Rapporten om robuste bier tager afsæt i, at nogle bifamilier har en særlig hygiejnisk adfærd, hvor de fjerner syg yngel fra cellerne. Den egenskab har været kendt siden 1930’erne og kan ifølge forskerne bruges målrettet i arbejdet med at gøre bier mere modstandsdygtige over for varroa.

Danske biavlere har tidligere haft succes med avlsarbejde mod nosemasyge. Her faldt andelen af smittede prøver fra 80 til under 20 procent på fem år.

Forskerne understreger dog, at avl ikke bør blive for ensidig. Hvis der selekteres for hårdt efter varroaresistens, kan det gå ud over andre vigtige egenskaber som fredelighed og honningproduktion.

“Variation i sig selv er ikke et problem – det er en forudsætning for fremgang,” skriver Per Kryger og Annette Bruun Jensen i rapporten.

Mindre kemi er målet

Biavlere har i mange år brugt kemiske midler til at holde varroamiden nede. Men ifølge forskerne løser den tilgang ikke det grundlæggende problem. Samtidig findes der lige nu ikke godkendte bekæmpelsesmidler på det danske marked, og biavlere, der henter medicin i andre EU-lande, skal selv sikre korrekt dansk indlægsseddel og brug.

Forskerne peger også på, at kemisk behandling kan have uønskede effekter. I et forsøg var miderne stort set væk efter en behandling i august, men der blev efterfølgende fundet flere virus i bierne – ikke færre.

Derfor handler de nye rapporter ikke kun om at finde alternativer her og nu. Målet er på længere sigt at udvikle biavlspraksis, hvor bierne i højere grad kan klare presset uden kemisk hjælp.

Ny mide kan gøre metoderne vigtigere

Begge rapporter lægger vægt på, at biavlere bør følge midebelastningen tæt. I et EU-forsøg med 1.200 danske bifamilier steg risikoen for, at en bifamilie døde, fra 20 til 50 procent, hvis der var mere end 10 mider pr. 100 bier.

Forskerne anbefaler derfor, at biavlere reagerer allerede ved omkring 3 mider pr. 100 bier i en vaskeprøve.

Behovet kan blive større i de kommende år. En anden mide, tropilaelapsmiden, kan ifølge Per Kryger være på vej fra Asien. Den er mere afhængig af yngel end varroamiden og er ifølge ham nået til Georgien, Rusland og op til Tyrkiet.

Hvis den først kommer videre fra Tyrkiet, kan den ifølge forskeren nå EU på et år.

Det gør arbejdet med robuste bier og kemifri metoder mere end en teknisk justering af dansk biavl. Det kan blive en vigtig del af beredskabet mod både den mide, der allerede er her, og den næste, der kan være på vej.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.