Annonce

Annonce

Annonce

Nordea har tjent ti milliarder kroner i tredje kvartal

Nordea sætter nye mål efter pæn 2021-fremgang

Det viser bankens regnskab for tredje kvartal, der er offentliggjort torsdag.

Heraf fremgår det, at Nordea har haft et nettooverskud på 1345 millioner euro, svarende til ti milliarder kroner.

Det er lidt mere end 34 procent mere end samme periode året før.

Nordea nyder lige som mange andre banker godt af, at udlånsrenterne er steget kraftigt hen over det seneste år, mens indlånsrenterne ikke er fulgt med i samme tempo.

Derfor er den såkaldte rentemarginal – som er forskellen mellem indlåns- og udlånsrenten – steget, og det kan ses i regnskabet.

Renteindtægterne i løbet af tredje kvartal løber op i over 14 milliarder kroner, hvilket er 36 procent mere end tredje kvartal i 2022.

Omkostningerne steg en smule til 1194 millioner euro, mens nedskrivningerne holdt sig på et begrænset niveau og blot udgjorde 33 millioner euro.

De flotte regnskabstal får dog ikke Nordeas ledelse til at hæve forventningerne til regnskabsåret som helhed.

Banken forventer fortsat en egenkapitalforrentning, der ligger “komfortabelt over 15 procent”.

Sidste år lå egenkapitalforretningen på 14 procent, og i årets første ni måneder har den ligget på 17 procent.

/ritzau/

Annonce

Annonce

Annonce

})