Norge
Norge stemmer i dag: Et valg præget af Trump, olie og ulighed
Nordmændene går til valg i et af de mest polariserede opgør i årtier. Højrepopulisme, Gaza-krig og Stoltenbergs comeback præger et historisk valg, hvor alt kan ske.
Et rekordtæt valg med internationalt præg
Mandag går Norge til stemmeurnerne i et valg, der på forhånd er døbt historisk tæt. Normalt er norske valg domineret af klassiske indenrigspolitiske temaer, men denne gang fylder både Donald Trump, olie-fondens investeringer i Israel og ulighed i hverdagen.
Ifølge meningsmålingerne står det næsten lige mellem venstre- og højreblok. Den mest sandsynlige udgang er en snæver sejr til Arbeiderpartiets Jonas Gahr Støre, men udfaldet afhænger i høj grad af småpartierne tæt på spærregrænsen.
Læs også:
Listhaug og højrepopulismens fremmarch
På højrefløjen har Sylvi Listhaugs Fremskrittspartiet oplevet en markant fremgang. Flere har kaldt udviklingen en “Maga-fication” af norsk politik – et nik til Donald Trumps stil og retorik. Hvis højrefløjen får flertal, kan Listhaug blive Norges næste statsminister.
Professor Henning Finseraas fra NTNU påpeger, at især unge mænd har søgt mod højre:
“Klasse- og kønsskellene er blevet en mobiliserende faktor på begge sider af spektret.”
Stoltenbergs comeback vendte stemningen
En af valgkampens store overraskelser har været Jens Stoltenbergs comeback som finansminister. Den tidligere Nato-generalsekretær er blandt Norges mest populære politikere, og hans tilbagevenden har givet Arbeiderpartiet et dramatisk løft.
Peter Egge Langsæther, valgforsker ved Universitetet i Oslo, forklarer:
“Stoltenbergs genindtræden i norsk politik gav Arbeiderpartiet et boost på 10 procentpoint på få måneder.”
Støre har desuden styrket sin position efter et møde i Det Hvide Hus, hvor han blev rost for sin håndtering af handelsrelationerne med Trump.
Olie, Gaza og skatter splitter vælgerne
Valgkampen begyndte med en skandale om olie-fondens investeringer i Israel, der kan stride mod fondens etiske regler. Sagen har især mobiliseret vælgere med indvandrerbaggrund og unge venstreorienterede. Samtidig raser debatten om formueskat og stigende priser på mad og energi.
Flere kommentatorer peger på, at de mange temaer har skabt en politisk malstrøm, hvor vælgerne er mere usikre end i tidligere valg.
Alt afgøres i aften
Valgdeltagelsen ventes at blive høj – traditionelt stemmer 75–80 % af nordmændene – og rekordmange har allerede forhåndsstemt. Resultatet ventes sent mandag aften, men taktiske stemmer kan gøre udfaldet endnu mere uforudsigeligt.
Uanset udfaldet står det klart, at Norge oplever et af de mest polariserede valg i nyere tid – og at både Trump og Gaza har sat deres præg på en ellers traditionelt indadvendt valgkamp.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: