Pressemeddelelse

fre, 10 feb 2023

Nu kan du søge: Norlys Vækstpulje klar med 20 millioner til lokale og grønne projekter

Nu kan du søge: Norlys Vækstpulje klar med 20 millioner til lokale og grønne projekter

Pressemeddelelse

10.2.2023 06:00:00 CET | Norlys

Norlys Vækstpulje uddeler igen i år penge til gavn for Norlys’ andelshavere, lokale fællesskaber og den grønne omstilling. Puljen er åben for ansøgninger nu.

Norlys Vækstpulje har i første ansøgningsrunde i 2023 cirka 20 millioner kroner til rådighed for støtte til lokale, innovative eller grønne projekter. Norlys Vækstpulje uddeler midler i tre uddelingsrunder i løbet af året til innovative tiltag – store som små – der støtter de lokale fællesskaber, den grønne omstilling eller er en digital samfundsudvikling.

- Som andelsselskab er det vigtigt for os at give tilbage til vores ejere. Derfor er Norlys Vækstpulje først og fremmest til for vores 800.000 andelshavere, og de lokale fællesskaber, som de er en del af, siger Jens Erik Platz, der er bestyrelsesformand i Norlys.

I 2022 havde Norlys Vækstpulje et særligt fokus på grønne initiativer, og det har mange lokale foreninger benyttet i en energikrise, hvor udgifterne til energi fylder mere i budgettet.

- Vi har blandt andet støttet mange forsamlingshuses ønske om at skifte til en grønnere og mere energieffektiv varmekilde, energirenovere eller opsætte solceller. Udover at passe på vores fælles klima er det også en god måde, hvor forsamlingshusene kan nedbringe deres driftsomkostninger, så de har bedre mulighed for at overleve, siger Jens Erik Platz.

I årets første ansøgningsrunde, der har ansøgningsfrist 1. marts 2023, fortsætter Norlys Vækstpulje det grønne fokus. På Norlys’ ordinære repræsentantskabsmøde den 20. april 2023 beslutter Norlys’ repræsentantskab, hvor stort et beløb, Norlys Vækstpulje kan uddele i resten af 2023.

Alle kan søge

Selvom Norlys Vækstpulje først og fremmest er sat i verden for at støtte projekter inden for Norlys’ ejergeografi - der dækker det meste af Jylland - kan man også søge støtte, hvis man har en god idé, der for eksempel gavner den grønne omstilling i bredere forstand.

- Vi vil gerne støtte gode initiativer, som er innovative eller gør en forskel for den grønne omstilling i et større perspektiv – også selv om ansøgeren ikke er andelshaver. I 2022 støttede vi for eksempel iværksættervirksomheden Crestwing, der udvikler bølgeenergi, siger Jens Erik Platz.

Pengene uddeles gennem Norlys’ fire lokale vækstpuljer samt en pulje, hvor projekter fra hele landet kan søge. Norlys Vækstpulje har ansøgningsfrist den 1. marts 2023.

Andre læser også

Udkast åbner for at favorisere minoriteter til job i Forsvaret Forsvaret vil undersøge, om der i højere grad kan tages hensyn til repræsenta... Læs mere
Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter Flere boligejere er blevet beskattet for andres arealer. Minister vil have regle... Læs mere
USA: Vi forsøger at finde ny dato for aflyst Israel-besøg Israel aflyste et besøg til Washington D.C., efter at USA ikke stemte om resolu... Læs mere
Nobelprismodtager og bestsellerforfatter er død Den israelsk-amerikanske psykolog og økonom Daniel Kahneman er onsdag død i en... Læs mere