Annonce

Annonce

Annonce

Nye Apple-computere får hurtigste mikrochip hidtil

Apple Holds Annual Worldwide Developers Conference

Computerne er drevet af Apples egen nye M3-microchip, den tredje version af slagsen, som selskabet også præsenterede mandag.

Prisen på den nye 14-tommer Macbook Pro lyder på mindst 14.999 kroner, mens 16-tommer-versionen kan købes for minimum 22.999 kroner.

Visse af de nye computere er allerede blevet sat til salg, mens andre først kommer på markedet senere i november.

Apple har siden 2020 næsten fordoblet sin markedsandel på markedet for computere til 11 procent ifølge analysevirksomheden International Data Corporation.

Det var dengang, at Apple stoppede samarbejdet med Intel og i stedet begyndte at bruge mikrochips, som selskabet selv har designet.

De nye mikrochips har givet Apples produkter en bedre batterilevetid og i visse tilfælde en forøget ydeevne.

Computerne, som Apple præsenterede mandag, er primært målrettet designere, musikere og softwareudviklere.

Mandag præsenterede Apple også en nye funktion i sine computere, der gør det muligt for brugerne at koble sig til deres enheder uden rent faktisk at være fysisk ved dem.

I 2022 indbragte Mac-computerne Apple 40,18 milliarder dollar i indtjening – omtrent 282 milliarder kroner.

I det indeværende regnskabsår er salget af computere dog gået mere trægt som i resten af industrien.

Apple blev i juli det første selskab til at opnå en markedsværdi på tre billioner dollar.

Det svarer til omtrent 20,8 billioner kroner – med andre ord omkring 20.800 milliarder.

Selskabets markedsværdi var på det tidspunkt vokset med 49 procent siden årsskiftet.

Siden da er Apples markedsværdi dog faldet en anelse, så den i skrivende stund lyder på omtrent 2,66 billioner dollar.

/ritzau/Reuters

Annonce

Annonce

Annonce

})