Erhvervspolitik

man, 22 maj 2023

Nye EU-sanktioner: Løkke undrer sig over stor bilimport i Kasakhstan

Løkke tror på ny sanktionspakke vendt mod Rusland (Emmanuel Dunand/Ritzau Scanpix)

Kasakhstan er ikke i toppen på listen over de rigeste lande i verden. Alligevel er landet begyndt at importere markant flere dyre biler fra Europa, efter EU har sanktioneret varer til Rusland.

Snart vil EU dog være klar med en 11. sanktionspakke, som skal dæmme op for mulig eksport af sanktionerede varer til Rusland. Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) efter ministermøde i Bruxelles mandag.

- Der arbejdes intenst på at lave en 11. sanktionspakke. Den danske position er, at vi støtter de hårdest mulige sanktioner, og jeg er fortrøstningsfuld i forhold til, at det falder på plads, siger Lars Løkke Rasmussen.

EU-landene har i de 10 eksisterende sanktionspakker forsøgt at forhindre Rusland i at importere blandt andet vigtige komponenter til droner og andet militærudstyr.

I Bruxelles er der dog bekymring for, at Rusland via tredjelande alligevel importerer de ellers sanktionerede varer. Det kan i teorien ske ved, at selskaber i et tredjeland køber varer, som man så efterfølgende sælger videre til Rusland.

- Der er fokus på at undgå omgåelse af sanktionerne. For vi kan se nogle lidt underlige handelstal, hvor man pludselig i Kasakhstan begynder at købe en masse europæiske biler, man ikke har købt før.

- Hvis man kigger på tallene, så kan man se, at der foregår et eller andet. Der skal vi være sikre på, at vores sanktionsregime er så effektivt som muligt, siger Lars Løkke Rasmussen.

I diplomatiske kredse håber man, at sanktionspakken kan komme på plads i løbet af maj. Men ligesom ved tidligere forhandlinger trækker Ungarn i bremsen.

- Vi skal træffe beslutningen med konsensus. Derfor er det lige nu det langsomste skib i konvojen, der sætter tempoet. Det skal ikke skygge for, at vi nok skal få lavet en stærk 11. sanktionspakke. Det blev bare ikke i dag, siger Lars Løkke Rasmussen.

/ritzau/

Andre læser også

Mette Frederiksen vil ikke anerkende palæstinensisk stat nu Tre EU-lande talte på topmøde for at anerkende en palæstinensisk stat for at ... Læs mere
USA og briterne vil ramme Irans droneproduktion med nye sanktioner USA og Storbritannien annoncerer nye sanktioner mod Iran. Onsdag blev også EU-l... Læs mere
Beredskabet skiftede til plan B under brandslukning af Børsen Plan A virkede ikke, da beredskabet gik i gang med indsatsen i den brændende bÃ... Læs mere
Beredskab forsøger at redde historisk murværk i udbrændt Børsen Indsatsleder ved beredskabet siger, at man fredag middag med kraner vil fjerne m... Læs mere
Tysk højreleder hævder uvidende at have brugt naziparole AfD's leder i Thüringen er på anklagebænken for at have sagt "Alles für Deut... Læs mere