
Annonce
Pressemeddelelse
14.3.2023 06:00:00 CET | Norlys
Norlys’ nye VP for Customer Services, Jess B. Bech, skal sætte energikunderne endnu mere i centrum i arbejdet med at sikre gode kundeoplevelser og realisere den digitale udvikling.
Jess B. Bech er netop tiltrådt som VP for Customer Services i Norlys’ energiforretning og bliver dermed ansvarlig for kundernes samlede oplevelse af energiselskabet. I hans nye rolle skal han blandt andet stå i spidsen for løbende at forbedre kundernes oplevelse og sikre understøttelse af digitale platforme.
Det sker for eksempel i implementeringen af nye systemer til afregning og optimering af kundehåndteringen.
– Kunderne i Norlys skal opleve, at de får produkter, service og en kommunikation, der passer til deres behov. Det arbejde er vi allerede langt fremme med, og med de nye systemer, som skal bygges op over de kommende år, tager vi et endnu større skridt i den rigtige retning, siger Jess B. Bech.
Han overtager stillingen som VP for Customer Services fra Ellen Trolle, som netop er blevet ny VP for Norlys’ ladestanderforretning.
Jess B. Bech kommer fra en stilling som Business partner i Norlys’ digitale forretning, hvor han har ledet arbejdet med at få implementeret ”Den Digitale Motor”, som er en ny it-platform for alle produkter og tjenester i Norlys’ digitale forretning. Den skal give kunderne en mere intuitiv og gnidningsfri oplevelse af de tilbud, de benytter.
Med sin nye rolle i Norlys’ energiforretning vil han derfor også kunne fortsætte arbejdet med at skabe en sammenhængende identitet og god kundeoplevelse på tværs af Norlys, så kunderne får en følelse af at træde ind i én samlet virksomhed.
– Norlys ønsker at spille en større rolle i flere af vores kunders dagligdag, og det kræver øget fokus på digitalisering og kundeoplevelsen på tværs af Norlys’ produkter og services. Med en stærk erfaring fra blandt andet at drive et stort kunderettet it-projekt i Norlys, er jeg slet ikke i tvivl om, at Jess er den rigtige til jobbet, siger Mads Brøgger, der er direktør i Norlys’ energiforretning.
Jess B. Bech har en baggrund som civilingeniør i Virksomhedssystemer fra AAU og har en Executive MBA i Management of Technology fra samme sted.
Før Norlys kom Jess B. Bech fra Telenor, hvor han gennem 16 år har ledet en række digitale udviklingsprojekter. Herudover har han stået bag flere start-ups i Danmark og udlandet og som salgsdirektør solgt IT-infrastruktur internationalt.
Annonce
Annonce
Annonce