Pressemeddelelse

ons, 08 feb 2023

Petra Bjurhall bliver ny administrerende direktør for NIRAS Sweden AB

Petra Bjurhall bliver ny administrerende direktør for NIRAS Sweden AB

Pressemeddelelse

8.2.2023 06:00:00 CET | Niras A/S

NIRAS har ansat civilingeniør Petra Bjurhall som ny administrerende direktør for sine svenske aktiviteter, og hun indtræder som en del af direktørgruppen i NIRAS-koncernen.

Petra Bjurhall har bredtfavnende erfaring inden for anlægsteknik samt som leder inden for teknologikonsulentbranchen med ansættelser hos Sweco og Rambøll – senest som chef for Rambølls projektledelsesorganisation.

”Vi er utrolig glade for at få Petra Bjurhall om bord hos NIRAS. Hendes faglige baggrund og ledelseserfaring passer både til NIRAS' kultur og strategi. Med erfaring fra konsulentbranchen og fra et succesrigt arbejde med at udvikle kunder og medarbejdere bringer hun masser af energi med sig, og hun brænder for at udvikle et mere bæredygtigt samfund,” siger Markus Davelid, international direktør for NIRAS-gruppen.

Petra Bjurhall begyndte sin karriere som konsulent og leder med fokus på miljø og bæredygtighed. Hun interesserede sig tidligt for ledelse og udvikling og har haft en række ledende stillinger som tovholder og markedsudvikler inden for miljø, vandteknik, infrastruktur og projektledelse.

Desuden har Petra Bjurhall erfaring med vigtige forandringsprocesser og udviklingsprojekter relateret til medarbejderudvikling, produktivitet, digitalisering og markedsudvikling af industrikunder til den grønne omstilling.

”Jeg glæder mig til at begynde i NIRAS, lære medarbejderne at kende og møde kunderne. Jeg er meget taknemmelig for den tillid, man har vist mig, og ser frem til at videreudvikle virksomheden sammen med mine NIRAS-kolleger og bidrage til en mere bæredygtig social udvikling sammen med vores kunder. Jeg vil også bygge videre på NIRAS’ gode kultur, der kombinerer værdi for kunderne, medarbejderudvikling og arbejdsglæde,” siger Petra Bjurhall.

Petra Bjurhall tiltræder senest stillingen hos NIRAS til august i år. Indtil da fortsætter Markus Davelid som konstitueret administrerende direktør i NIRAS Sweden AB.

Om NIRAS i Sverige

NIRAS Sweden AB er midt i en spændende udvikling med vækst inden for forretningsområderne: Miljø, Vandteknik, Projektledelse, Lejerrådgivning, Arkitektur, Digital Samfundsplanlægning og Udviklingsbistand. NIRAS Sweden AB har 240 medarbejdere med en årlig omsætning på ca. 345 millioner SEK og er en del af NIRAS-gruppen med 2.500 ansatte og en omsætning på ca. 4 milliarder SEK.

Andre læser også

Økonom: Regeringens klimaønske vil koste 20 milliarder kroner Politikere, eksperter og grønne organisationer vil rejse mere skov, som vil kos... Læs mere
Højrefløjskandidat fører i Nordmakedoniens præsidentvalg Oppositionens kandidat til præsidentposten i Nordmakedonien ser ud til at vinde... Læs mere
Fem teenagere sigtes i australsk sag om kirke-knivstikkeri En 16-årig dreng blev lige efter knivstikkeri i kirke anholdt. Nu er fem andre ... Læs mere
Det Hvide Hus forlanger svar på meldinger om massegrave i Gaza Civilforsvar i Gaza har denne uge oplyst, at sundhedspersonale har fundet næste... Læs mere
Houthibevægelsen hævder at have angrebet endnu tre skibe Efter mere end to ugers pause melder houthibevægelsen onsdag igen om angreb mod... Læs mere