Pressemeddelelse

tor, 02 mar 2023

Den globale podcastgigant Acast indgår samarbejdsaftale med TV 2 Danmark

Katrine Storgaard

Pressemeddelelse

2.3.2023 13:30:00 CET | Acast AB

TV 2 Danmark har i lighed med The Guardian, BBC, The Economist og andre store mediehuse valgt Acast som platforms partner til at styrke sine podcasttilbud i Danmark.

Acast, som er den største uafhængige podcastvirksomhed, meddeler i dag, at en af Danmarks største medievirksomheder, TV 2, har valgt Acast som sin partner til at udvikle og styrke sine podcastprodukter på det danske marked. Med mere end 92.000 podcasts i porteføljen giver Acast indholdsskabere og -udgivere mulighed for at hoste, distribuere og tjene penge på deres indhold på tværs af alle lytteplatforme.

Acast samarbejder i dag med nogle af verdens største mediehuse, herunder BBC, The Guardian, The Economist, Vogue samt nordiske virksomheder som Schibsted, Aller Media, Finansavisen, Dagens Næringsliv, Altinget, Discovery og mange flere.

Ved at vælge Acast som sin samarbejdspartner får TV 2 adgang til podcastvirksomhedens samlede produktportefølje – alt lige fra hosting, distribution og vækstmuligheder til unikke lytterdata og -indsigter. TV 2 vil også kunne drage fordel af Acasts dynamiske reklameteknologi, som revolutionerede branchen, da den blev lanceret i 2014, og gjorde det muligt for annoncører at få deres budskab ud til målgruppen i realtid.

Endre Kjerstad, Senior Project Manager Strategy & Innovation hos TV 2, udtaler: Vi har valgt Acast som ny platform for både at styrke distributionen af vores podcasts til de platforme, hvor danskerne henter deres yndlingspodcasts, og for at sikre en tryg reklameafvikling på vores podcasts. Vi føler os i sikre hænder hos Acast, der både har stor international erfaring – inkl. erfaring fra andre mediehuse – og samtidig er lokalt forankret, og vi glæder os til samarbejdet”.

På det danske marked er radiolytning faldende. Samtidig er antallet af podcastlyttere stigende, hvilket også fremgår af Acasts data for 2022. Sidste år steg antallet af lytninger på Acast-hosted indhold med 35 % i Danmark til mere end 27 millioner afspilninger om året, og virksomheden sendte mere end 20 nye podcasts ud på markedet.

Samarbejdet med TV 2 vil også udvide Acasts produktkatalog med tilføjelsen af flere podcasts til deres platform, herunder programmer som ”Skyggesiden”, ”Dato” og ”Korrespondenterne” for blot at nævne et par eksempler. I 2023 har TV 2 sammen med Acast udvikling og lancering af flere spændende indholdsformater på tapetet.

Katrine Storgaard, Content Development Manager hos Acast Denmark, udtaler: “Vi er enormt stolte af at kunne præsentere dette podcastsamarbejde mellem Acast og TV 2 Danmark. Podcastdistribution, vækststrategi og indtægtsgenerering er Acasts største styrker. Vores værdifulde indsigter og mange års erfaring med udelukkede at fokusere på podcasts gør det muligt for vores samarbejdspartnere at udnytte deres fulde potentiale og nå ud til flere lyttere. Vi har i mange år hjulpet store, internationale mediehuse, og vi ser frem til arbejde på de kommende podcastprojekter med TV 2 Denmark”.

Fra og med i dag vil TV 2’s podcasts være tilgængelige på Acasts globale markedsplads for podcastannoncering –Acast Marketplace– samt alle podcastplatforme såsom Apple Podcasts, Spotify og Amazon Music med flere.

Andre læser også

USA starter genopbygning af havn i Gaza som skal sikre nødhjælp I marts oplyste præsident Joe Biden, at USA ville bygge midlertidig havn ud for... Læs mere
Investorer sender Alphabet-aktie på himmelkurs Udsigten til, at Googles moderselskab for første gang nogensinde vil betale udb... Læs mere
USA starter byggeri af havn i Gaza som skal sikre nødhjælp I marts oplyste præsident Joe Biden, at USA ville bygge midlertidig havn ud for... Læs mere
Dommer afviser at annullere Trumps dom i sag om æreskrænkelser Tidligere præsident Trump skal betale 83,3 millioner dollar i erstatning for æ... Læs mere
Udgiver af tabloidavis diskuterede tys-tys-penge med Trump Tidligere udgiver af amerikansk tabloidavis fortæller til retsmøde i Trump-sag... Læs mere