Politik

lør, 01 feb 2025

af Mikkel Preisler

64 procent af ny-indregistrerede biler i januar var elektriske

Bilsalget i Danmark er ifølge bilimportørerne kommet godt fra start. Der er i januar 2025 blevet indregistreret 10.834 biler, hvoraf 64 procent kører på el. Det viser en opgørelse fra Mobility Denmark. (Arkivfoto).
Morten Rasmussen/Ritzau Scanpix Bilsalget i Danmark er ifølge bilimportørerne kommet godt fra start. Der er i januar 2025 blevet indregistreret 10.834 biler, hvoraf 64 procent kører på el. Det viser en opgørelse fra Mobility Denmark. (Arkivfoto).

Der blev indregistreret 10.834 nye biler i den første måned af 2025. 64 procent var elbiler.

Det kan man læse i en pressemeddelelse fra bilimportørernes brancheforening, Mobility Denmark.

- 2025 er kommet godt fra start med et stærkt bilsalg i januar, hvor vi ser en mærkbar stigning sammenlignet med samme måned sidste år, siger direktør Mads Rørvig.

Antallet af indregistrerede biler er 23 procent højere sammenlignet med januar 2024.

Direktøren bemærker dog, at det skal ses i lyset af, at mange udskød bilkøbet i januar 2024 på grund af ændringer i registreringsafgiften.

Også elbilsalget er kommet godt fra start. Der er i alt blevet indregistreret 6961 nye elektriske biler i januar 2025.

Det er en stigning på 123 procent sammenlignet med samme måned sidste år, fremgår det.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Messerschmidt foreslÃ¥r dansk afstemning om Grønlands selvstændighed Morten Messerschmidt vil have danskere skal tage stilling til Grønlands selvstÃ... Læs mere
Demonstranter stormer Trump Tower Trump Tower blev kortvarigt indtaget af demonstranter i går for at protestere i... Læs mere
Jarlov: Vil betyde krig med USA Rasmus Jarlov er klar i spyttet i forhold til Trumps seneste udtalelser om Grøn... Læs mere
Grønland vil afvise Trump : Nok er nok Efter Trumps udmelding om at ville annektere Grønland har partileder fået nok Læs mere
Trump vil annektere Grønland Donald Trumps udtalelser om Grønland vækker bekymring Læs mere