Politik

ons, 19 feb 2025

af Mikkel Preisler

Adgangskrav til gymnasiet skærpes i ny politisk aftale

Flankeret af ministerkolleger og ordførere fra SF og DF har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) sent tirsdag aften præsenteret en ny aftale om ungdomsuddannelserne.
Emil Helms/Ritzau Scanpix Flankeret af ministerkolleger og ordførere fra SF og DF har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) sent tirsdag aften præsenteret en ny aftale om ungdomsuddannelserne.

Elever i grundskolen skal have gennemsnitskarakter på 6 i stedet for 5 for at komme ind på alment gymnasium og handelsgymnasium.

Det er regeringen, SF og DF enige om i ny aftale for ungdomsuddannelserne, som præsenteres sent tirsdag aften.

10. klasse afskaffes, men kan fortsat tages på eksempelvis efterskolerne.

Der vil være tre muligheder for en gymnasieuddannelse fremover: alment gymnasium (stx), handelsgymnasium (hhx) og et nyt erhvervs- og professionsrettet gymnasium kaldet epx. Det erstatter hf.

Den nye epx-uddannelse skal åbne i 2030. Men der bliver mulighed for, at skoler og kommuner kan tyvstarte på reformen, siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) på pressemødet.

Adgangskravet til epx er en bestået afgangseksamen fra grundskolen. For de to øvrige er adgangskravet et karaktergennemsnit på 6.

Aftalen ligner i store træk det udspil, som regeringen kom med i oktober sidste år.

Det skærpede karakterkrav træder i kraft parallelt med epx'en. Det vil altså gælde for optaget til skoleåret 2030/2031.

Alternativet var med i forhandlingerne i slutfasen, men blev siet fra mandag, hvilket partiet er utilfreds med.

De Konservative, Danmarksdemokraterne og Liberal Alliance forlod forhandlingerne i slutningen af januar. Trioen har sammen med De Radikale, som ikke var med i forhandlingerne, opfordret regeringen til at komme med et nyt reformudspil.

Kort fortalt mente partierne, at regeringens reformudspil var for uoverskueligt og til mere skade end gavn.

Stod det til partierne, burde en kommende reform i højere grad tage udgangspunkt i de eksisterende uddannelsestilbud, og den skulle indfases forsøgsvist.

Kritikken prellede dog af på børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), som altså har lavet en aftale med SF og DF.

Kilde: /ritzau/

Andre læser også

Danmark advarer transkønnede: Kontakt USA's ambassade før rejsen – Trumps nye politik skaber bekymring! Kan din rejse til USA ende i kaos? Danmark advarer nu transkønnede rejsende eft... Læs mere
Ukraine : Rusland bomber egne anlæg Ifølge Ukraine skulle Rusland have bombet egne rørledninger for at sabotere v... Læs mere
Belgien: Det ville være en krigserklæring Bart De Wever med klar melding - ønsker ikke at bruge indefrosne russiske midle... Læs mere
C25 indeks under pres C25 indekset har haft en forfærdelig dag Læs mere
Minister går af : Fik barn med teenager for 30 år siden Den islandske uddannelsesminister - den 58 årige Ásthildur Lóa Thórsdóttir ... Læs mere