Et af EU’s mest centrale klima- og konkurrenceværktøjer bliver nu ført ind i den danske lovgivning.
En ny klimatold på importerede varer skal sætte pris på og beskatte den CO2-udledning, produktionen står for i lande uden for unionen.
Fredag mødte EU-lovgivningen bred opbakning under Folketingets førstebehandling.
- Det handler om at skabe rammerne for, at markedet kan arbejde for klimaet, og så handler det om at sikre europæiske virksomheders konkurrenceevne, siger Linea Søgaard-Lidell, klimaordfører for Venstre.
En bred række af partier fra Enhedslisten til Danmarksdemokraterne erklærede støtte til indførslen af den nye told.
Den nye klimatold vil træde i kraft fra januar 2026.
Mekanismen, der går under forkortelsen CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism), blev foreslået af EU-Kommissionen tilbage i 2021 som led i EU’s klimaplan Fit for 55.
Klimatolden er dermed allerede vedtaget på EU-niveau, og Folketinget skal nu implementere den danske administration af ordningen.
Rationalet bag tolden er, at virksomheder i EU skal betale kvotepris for den udledning af CO2, de forårsager ved produktionen af varer inden for unionen.
Men virksomheder fra eksempelvis USA og Kina har hidtil ikke skullet betale denne pris for forurening, og det har presset den europæiske konkurrenceevne og grønne omstilling.
Det jævnes ud med klimatolden.
Men for Enhedslisten er det ikke en fyldestgørende løsning, selv om partiet støtter indførslen.
Klimatolden pålægges nemlig ikke produkter fra fødevaresektoren, og her er særlig import af soja til landbrugsfoder en udfordring.
- Vi ser meget gerne, at det her bliver udvidet. Vi synes, det vil være en styrke, hvis foderstoffer var med på listen, så man kunne lægge en CO2-afgift på importeret soja, siger Søren Egge Rasmussen, klimaordfører for Enhedslisten.
Klimaminister Lars Aagaard (M) anerkender pointen, som han kalder vigtig.
Han påpeger, at udvidelse af de omfattede varegrupper vil være et tema i kommende genbesøg af klimatolden.
Kilde: /ritzau/
